Mistede jeres forening indtægter i 2020 på grund af coronarestriktionerne? Så kan I stadig nå at søge DIF og DGI’s corona-hjælpepulje. Hvis I tidligere har søgt og delvist fået dækket jeres tab, så kan I søge om at få dækket det resterende. Der er 80 millioner kroner i puljen.
Sidste chance for at søge for tab i 2020 er 22. januar klokken 12.00.
Læs mere om retningslinjerne for puljen, og om hvordan man søger, på www.dif.dk/stotte
Mange foreninger oplever også tab og manglende indtægter i 2021 på grund af de øjeblikkelige restriktioner. På et senere tidspunkt vil der også blive mulighed for søge om kompensation for disse tab. DIF og DGI vil melde ud, når puljen for tab i 2021 åbner.