Et stigende antal danske skiløbere bevæger sig oftere i områderne uden for pisterne og mens sikkerhedsbindinger, hjelm og rygskjold er blevet standardudstyr i folks bevidsthed, er sikkerhedsudstyret til offpiste desværre noget som man tilsyneladende tænker, at man altid kan skaffe sig senere. Principielt burde det være omvendt – risikoen for alvorlige skader og dødsfald er mange gange større udenfor pisterne.

Basisudstyr:
Lavinebipper, skovl og sonde. Helt indiskutabelt et krav for alle der bevæger sig udenfor pisten.
ABS-taske. Ifølge producenten, overlever 98% af alle med ABS-taske i laviner.

Hjelm. Udenfor pisten, er der klipper og træer. De er ikke markeret og ikke pakket ind i sikkerhedspolstring. Derfor er det klogt at køre med hjelm udenfor pisten.
Mobiltelefon. Sørg for at have indkodet nummeret på den lokale redningstjeneste i telefonen.
Førstehjælpstaske. Er uheldet ude er det godt at kunne lappe hinanden sammen. Et folietæppe er vigtigt. Hvis en person i gruppen ikke kan flyttes, er det af højeste vigtighed at kunne holde vedkomne varm.

Hvor går grænsen?
Hvornår er man i et område, hvor man bør have lavineudstyr? Det er svært at definere en skarp adskillelse, men bevæger man sig udenfor pisterne (selv lige i kanten) bør man tænke sig grundigt om. Er der dårligt sigt, kan man hurtigt, ufrivilligt havne i et område hvor der er høj risiko. Og når den lokkende sne falder, er der jo netop dårligt sigt. Store hængdriver udgør også en risiko og kan ligge lige udenfor pisten.

Ofte ser man folk som kører længere og længere væk fra pisten, for at få et ukørt stykke lige udenfor de andres spor – hvornår er ens spor nøjagtigt så langt fra pisten at der er lavinefare?
I Sölden i forsæsonen, får man hvert år et bevis på, hvor lidt folk tænker sig om, i iveren efter det friske pudder. Til højre for Worldcuphanget, når man kører nedad, er der et stort, stejlt og yderst indbydende område. Alle ved at det er på gletscheren, og man kan oven i købet se nogle af de store spalter længere ude på området. Alligevel er der altid nogle der lægger et par spor på den forkerte side af hegnet, når det har sneet. De næste der kommer lægger deres spor lidt længere væk fra hegnet, for at få ukørt sne. Det gør de næste også, og så fremdeles. Lige omkring middag er der en der rammer den første spalte! Oftest falder vedkomne bare som om de ramte et hul. Men det her hul er 20meter dybt og fyldt med livsfare. Alle ved det. Alligevel sker det. Også danskere har været i hullet. Præcis det samme gør sig gældende med lavinefaren! Derfor er grænsen der hvor pistemaskinen ikke har kørt.
Køb det rigtige udstyr
Hvis du gerne vil køre offpiste skal du anskaffe dig det rigtige udstyr, uden at prisen skal være afgørende. Vi bruger 100.000 vis af kroner på biler med airbags, som har gennemgået de vildeste sikkerhedstest, børnenes autostol skal være den bedste, og vi køber dyre hjelme fordi de ser godt ud. Derfor virker det ikke logisk at vi vil spare nogle tusinde på udstyr, når vi bevidst bevæger os ud i områder der udgør en potentiel livsfare. Undskyldningen er at vi ikke bruger det så tit! Det gør vi heller ikke med vores livsforsikringer, men alle har dem.
En god lavinebipper fås til 1600kr, skovl og sonde ca. 800kr.
Lavinetasken er dyr. 6-7000kr skal man regne med – til gengæld øger den sikkerheden markant. Man bruger ikke lavinetasken uden også at have en bipper. Det er bipperen der sikrer at man kan blive fundet og frem for alt, at man kan finde sine kammerater. Derfor skal man ikke køre i offpiste med kammerater der ikke har bipper, skovl og sonde. De skal jo gerne kunne finde dig!
Lær udstyret at kende.
Man kan ikke træne for meget med udstyret. Tænk på, at bliver det nødvendigt at bruge det, er det i en tilspidset og stressende situation. Her er det en stor fordel, hvis sikkerhedsproceduren sidder på rygraden!
Især blandt unge skiløbere er der blevet en tendens til at man gør træningen til en konkurrence under samværet på eller inden skituren.
På mange af skisportsstederne er der lavet centre hvor man kan teste sit udstyr. Blandt andet er der områder med objekter under sneen, man kan finde på tid med sin bipper.
På flere skisportssteder, især i Nordamerika er der ved toppen af kendte offpisteområder, opstillet lavinesøgere der reagerer på skiløbernes lavinebippere når man passerer. På den måde bliver man mindet om, hvis man har glemt at tænde den, den er defekt eller mangler batteri.
Andre forholdsregler.
Kør aldrig offpiste alene. Du kan ikke blive reddet hvis ingen har set dig komme galt af sted.
Kør en ad gangen på særligt udsatte steder. Hvis man udløser en lavine er det ikke alle der bliver revet med.
Tjek altid lavinevarslerne for området. Der er en europæisk lavinenorm med en skala fra 1-5, hvor 5 er største risiko. 1: meget lille risiko, 2: lille risiko, 3: normal risiko, 4: høj risiko og 5: meget høj risiko. Man holder sig langt væk ved 4 og 5! Ved 3 er man påpasselig og tager ingen chancer. Er man i tvivl graver man en sneprofil. Ved 1 og 2 passer man stadig på i stejlt terræn og lader almindelig fornuft råde.
Tjek din linje nedefra. Er der steder man kan søge tilflugt eller kører væk fra faren? Husk snemasserne samler sig i render og slugter, også når de i fuld fart vælter ned ad bjerget.
Tag et kursus. Hvis du alligevel er grebet af offpiste skiløbet, er det godt givet ud.