Herunder finder du de fordele man som klub har ved at være medlem af Danmarks skiforbund.
Hvad får en klub ved medlemskab af Danmarks Skiforbund
Forsikringer
Via klubbens medlemskab af DSkiF er klubben dækket af de kollektive idrætsforsikringer.
Disse er på visse områder meget attraktive – herunder ansvarsforsikring for ansatte og frivillige i foreningen.
Klubbens medlemmer er desuden dækket af den kollektive idrætsrejseforsikring ved deltagelse i klubaktiviteter i udlandet.
Læs mere om idrættens kollektive forsikringer her: https://www.idraettensforsikringer.dk/
Uddannelse og instruktører
Klubbers medlemmer kan uddannes gennem Danmarks Skiforbunds instruktørudvalg – Den Danske Skiskole.
Klubbernes trænere kan desuden deltage i træneruddannelser forankret under Den Danske Skiskole og udviklet af Danmarks Skiforbund.
Klubstøtte
DSkiF har to ansatte klubkonsulenter/projektledere, som hjælper og støtter klubberne under Danmarks Skiforbund.
Det kan være i forbindelse med klubudvikling, klubsupport eller sager, der kræver en særlig indsats.
Ansøgninger og fonde
Klubber under Danmarks Skiforbund kan få hjælp til udarbejdelse af fonds- og kommuneansøgninger.
Der er også mulighed for at søge midler fra DIF/DGI’s Foreningspulje.
Ansøgninger kan udarbejdes i samarbejde mellem flere klubber eller individuelt. DSkiF yder støtte og hjælp til udarbejdelsen.
Foreningens legitimitet i forhold til kommuner og offentlige enheder
En klub, der er medlem af et specialforbund under DIF, har en officiel status i forhold til kommuner – især ved ansøgninger om midler og optælling af medlemstal via www.medlemstal.dk.
Kommunerne anerkender denne status som grundlag for vurdering af foreningens aktivitet og medlemstal.
Kommunale tilskud
En klub, der er medlem af et specialforbund under DIF, er berettiget til at søge kommunale tilskud, da den er en del af en anerkendt idrætsorganisation.
Det er ikke et krav at være medlem af DSkiF for at søge kommunal støtte, men medlemskab kan være en fordel. Kommunalt samarbejde handler om at finde fælles løsninger omkring idrætsfaciliteter, aktiviteter og tilbud.
Danmarks Skiforbund betaler den samlede forsikringspræmie, der dækker alle skiklubber.
Idrætspolitisk indflydelse – nationalt og internationalt
Danmarks Skiforbund er repræsenteret i både DIF’s bestyrelse og det internationale forbund FIS’ bestyrelse (FIS Council).
Derudover er DSkiF repræsenteret i flere udvalg i både FIS og IBU, hvor vi arbejder for, at små nationer ikke bliver overset i sportens udvikling.
Destinations- og branchesamarbejder
Danmarks Skiforbund forhandler destinationsaftaler på vegne af skiklubberne – baseret på input fra klubberne.
For skiklubberne har det, især for klubber der søger nye samarbejder, betydet, at de har kunnet etablere klubture med kort varsel uden en masse forhandlinger og forarbejde.
Forbundsaftaler for den kommende sæson
Branäs Gruppen:
• Branäs
• Kungsberget
Skistar:
• Sälen
• Åre
• Vemdalen
• Trysil
• Hemsedal
• Hammarbybacken
Klubopmærksomhed
Gennem en kontinuerlig kommunikationsindsats mod de mere end 600.000 danske skiløbere arbejder forbundet på at skabe opmærksomhed omkring skiklubberne – både via egne platforme og i den brede presse.
Sportsligt
Medlemmer af en Skiklub under Danmarks Skiforbund kan få adgang til deltagelse i nationale og internationale konkurrencer.
Udstyr
- Steep & Deep:
- Lagerfører raceudstyr og er vært for Race Day-arrangementer. Sponsor ved Danmarksmesterskaberne – primært alpint.
- Race- og instruktørudstyr:
- Rossignol
- Head
- Atomic
- Salomon
SAS Sport
Danmarks Skiforbund har via DIF en bookingaftale med SAS, hvor man kan booke sportsrejser.
Dette gøres via SAS hjemmeside.
Læs mere om SAS Sport på http://www.sas.dk/sport
Du finder Danmarks Skiforbunds CMP/kundenummer samt vejledning til booking her