Sikkerhed

Antallet af snesportskader er faldet med omkring 50 % siden skiløbet boomede i 1970érne og er nu nede på omkring 2 skader pr. 1000 skidage for alpine skiløbere og 3-4 skader pr. 1000 skidage for snowboardere.

Der går således omkring 350 skidage – eller 50 år á 1 uges snesportsferie – mellem skader, som kræver lægelig vurdering; de fleste er hurtigt overvundet uden mén.

(Når skader opgøres og sammenlignes, er det kun de skader, der kommer til lægelig vurdering eller ses på skadestue, som tæller – mindre skader regnes for ”knubs”).

Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvordan disse tal vurderes. Men sammenligner vi snesport med andre sportsgrene og oplevelses-idrætter (adventuresport), hører snesport til de mindst farlige. En undersøgelse fra New Zealand har vist, at ridning, kørsel på mountainbike og surfing var langt mere risikabelt end snesport. Hyppigheden af skader på ryttere og mountainbikere var henholdsvis 36 og 19 gange større end skader på skiløbere. Skiløb var uden dødsfald, mens rytterne tegnede sig for 3 og mountainbikerne for 6 døde (samme antal som bjergbestigning). På listen over antal anmeldte skader lå skiløb nr. 19 ud af 24 valgte adventure-aktiviteter.

Eller tag fodbold: 1 skade (som kræver lægelig eller fysioterapeutisk vurdering) pr. 2 fodboldkampe er vel ikke en urimelig antagelse. Det svarer til 22 skader pr. 1000 fodbolddage. Det er 8 gange så mange skader, som ved snesport.

Dødsfald er sjældne. I sæsonen 2006/07 blev 22 personer slået ihjel på skipister i USA. Kollisioner var årsag i 90 % af tilfældene, træer var i 60 % det fatale objekt. I 10 % var det en anden person. Ofrene skal fordeles på 55,1 millioner ski/snowboard-dage svarende til en risiko på 1 dødsfald for hver 2,5 millioner skidage.

Snesport rummer en spændende risikokultur, men for over 90 % af skiløbere og snowboardere kan snesport næppe betegnes som farlig. Sporten er langt mindre belastet af skader end andre populære sportsgrene og fritidsaktiviteter.

2 skader pr. 1000 skidage. Knæskaderne udgør 30-35 %. De alvorlige ledbåndsskader i knæet med overrivning af forreste korsbånd er i modsætning til alle andre skader øget i antal og tegner sig alene for 15-20 % og udgør det største medicinske problem i alpin skisport. Hovedskader udgør 2 %, viser stigende tendens. Omkring

10 % er skulderskader.

3- 4 skader pr. 1000 skidage. Håndledsskader udgør 25 %, deraf 70 % knoglebrud, hvor en brudlinie gennem ledfladen ofte komplicerer læsionen. 14 % hovedskader. Skulderskader 13 %. Rygskader 5 %. Snowbordanklen er et lille brud i fodleddet, relativt sjældent, men bør kendes, da den ubehandlet kan give varigt mén.

er ski på under 1 m. Har indtil for nylig været monteret med ”ikke-sikkerheds-bindinger” og medført 3-4 gange flere skader end hos ”almindelig skiløbere”, mange brud på skinneben, mange knæskader, men ingen korsbåndslæsioner i knæet. Flere skifabrikker er begyndt at montere sikkerhedsbindinger på skiboards, hvilket vil ændre skadesmønstret positivt.

Statistisk er disse discipliner svære at håndtere, fordi udøverne i modsætning til alpinister er spredt ud over et stort geografisk område. Antallet af skader anslås til omkring ¼ af de alpine.

Her gælder det om at flyve højt og at performe tricks; Studier fra Frankrig, USA og Canada bekræfter ikke uventet, at uheld i parker er hyppigere og medfører alvorligere skader end ”normalt”. Det går ud over hoved, nakke og rygsøjle. Snowboardere får korsbåndslæsioner i knæet, hvad de ikke gør uden for parken, og flere ender på et sygehus. En video fra USA afslører ”inverted landing” som særlig farlig.