Freestyle ski og snowboard
Der er etableret et kraftcenter forankret i Københavns Skiklub. Her vil man forsøge at skabe et trænings- og konkurrence fællesskab på tværs af skiklubberne.
Der arbejdes målrettet med at få flere freestyle tilbud for ski og snowboard og herunder at have en fast træningsdag hver uge. I Københavns Skiklub har man valgt at freestyle snowboard og skiere træner sammen. Det er mange af de samme færdigheder vi træner både i sneen og hjemme i Danmark, derfor giver det god mening at træne sammen.
Freestyle er ikke ufarligt, så vi arbejder med en stille og rolig indføring i for det første at færdes i parken og dernæst at starte ud med tricks og hop.
Det er en forudsætning at du kan køre på ski eller snowboard inden du starter ud i parken. Du skal kunne komme sikkert ned af en rød pist. Et godt teknisk fundament hjælper dig til at blive en god freestyler.
Der trænes på CopenHill hver tirsdag kl. 18-20 hele året. På CopenHill arrangeres der også ca. én gang pr. måned Friday Night Freestyle, hvor der i session format holdes konkurrencer i rigtig god stemning.
Er der freestyle ski eller snowboard udøvere i klubben og er I interesseret i at vide mere om kraftcenteret, så kontakt Mikkel Melamies, Københavns Skiklub E-mail mmelamies@gmail.com