Trysil bliver ved med at give til årets alpin DM 2024

Posted by: Kenneth Bøggild
Category: Alpin, Forside slider, Nyheder, Uncategorized

Som de foregående dage blev løberne mødt af det mest enestående vejr, høj blå himmel og temperaturer lige under nul grader. Perfekte forhold for løberne og de mange tilskuere.

Dagens konkurrencer stod på storslalom, og hvilket tilløbsstykke 168 deltagende løbere var tilmeldt.

Banen, for alle løbere fra U14 og op var sat i fuld længde på Trysil området Europa Cup piste. Så det var noget af en bane som løberne skulle igennem. Traditionelt har FM/DM storslalom starten været sat lidt længere ned ad pisten, men ikke i år, nu var det den fulde oplevelse som lå foran løberen.

 

Med kun ganske lille forsinkelse kom konkurrencerne i gang, og med 40 sekunders mellemrum blev løberne sendt afsted. Underlaget på pisten var så tilpas hårdt, så det holdt på trods af de mange startende løbere.

For de yngre løbere U12 og yngre, var banen kortet lidt ned, så de ikke skulle køre den stejle tekniske sektor af Europa Cup pisten. På trods af denne afkortning, var det fortsat en krævende pist som banen var sat i.

Men de unge løbere lod sig ikke mærke af den udfordrende pist, og gav den alt hvad de havde i sig. Tydeligt var det at de nød de fine forhold og den stenhårde piste.

I målområder var stemningen i top. Langt op af pisten kunne det høres når en løber passerede mållinjen, en energi og involvering på et niveau som vi ikke har set i mange år. Og klart med til at løfte hele oplevelsen for løberne.

Efter løbene stod Steep & Deep igen for en ultra populær grej lodtrækningsseance, hvor der blev trukket lod om fine præmier.

Inden den formelle præmie overrækkelse takkede Administrationschef Kenneth Bøggild de mange frivillige for den kæmpe indsats, som var lagt i afviklingen af årets DM. I sin tale bemærkede Kenneth det imponerende i at det er lykkedes de frivillige at afvikle en hel DM-Uge med 6 race days, og mere end 1.000 starter, og på trods af det hektiske program, sikre skiglæde passion og positiv energi.

Efter den korte tale blev medalje ceremonien afviklet, og det i et tæt pakket publikumsområde med et medlevende publikum.

DM-Ugen afsluttes fredag 22. marts 2024, med afviklingen af slalom konkurrencerne.

Se resultater fra dagens DM/FM i Storslalom U12 og ned, her…

Se resultater fra dagens DM/FM i Storslalom U14 og op, her…

Se billeder fra dagens konkurrencer her…