Team Danmarks Sportslige godkendelse, gymnasiale ungdomsuddannelser & Erhvervsuddannelser

Posted by: Kenneth Bøggild
Category: Alpin, Freestyle-ski, Langrend, Nyheder, Rulleski, Snowboard, Uncategorized

At dyrke skisport som idræt stiller særlige krav til planlægningen af atletens hverdag. Ikke mindst i den periode af livet hvor ski & snowboard atleter er skolesøgende.

For atleter udtaget på udvalgte hold og atleter som generelt opfylder de fastsatte kriterier for Team Danmarks Sportslig godkendelse kan der søges om TD sportslig godkendelse.

Ordningen er med til, på forhånd at sikre at gymnasieskolen er bekendte med at en optaget atlet, på grund af sin idræt har nogle særlige behov.

Kriterierne for sportslig godkendelse kan findes her (Find og læs under Danmarks Skiforbund): https://uu.teamdanmark.dk/organizationCriteria/pdf/file

Deadline for ansøgning til sportslig godkendelse er er den 10. januar 2024. Ansøgningen skal ske via Team Danmarks hjemmeside: https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/uddannelse

I november & december er afviklet informationsmøder om ordningen. Hvis nogle har været forhindret i at deltage i disse møder, så findes møderne også online. I videoen fortælles mere om ordningen, samt generelt om det at være eliteatlet i en travl hverdag. Se videoen her: https://www.teamdanmark.dk/til-atleter/uddannelse/informationsmoeder-om-ungdomsuddannelse-og-eliteidraet

For spørgsmål til ordningen kan sekretariatet kontaktes ved Kenneth Bøggild, kb(at)skiforbund.dk