Hedeland Skicenter holder aften åben

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Alpin, Generel info, Nyheder

Efter en travl weekend i sneen, starter Hedeland Skicenter endnu engang liftene op til aften ski tirsdag og onsdag. Så tag din mand, kone, børn, ven, veninde eller naboer i hånden og oplev Danmarks største og hyggeligste alpine skianlæg med alt hvad dertil hører.

Udover en masse sne byder Hedeland skicenter også på Danmarks største snowpark, mulighed for støvle- og skileje, køb af varm kakao og en fantastisk stemning. Der er mulighed for skiløb for alle, så vi glæder os til at byde skiløbere fra hele Danmark velkommen i sneen.

Skicenter Hedeland vil være åben:
Tirsdag 9/1 2024 kl. 17.00 – 20.00
Onsdag 10/1 2024 kl. 17.00 – 20.00

Hedeland Skicenter
Tranemosevej 10
2640 Hedehusene

Kontakt:
Formand Cecilie Laage-Petersen
post@roskildeskiklub.dk

For priser og mere info besøg vores hjemmeside: https://roskildeskiklub.dk/klub/roskilde-skiklub-hedeland/sider/om-hedeland-skicenter-abningstider-og-priser

Roskilde Skiklub blev stiftet i 1976 og er med sine mere end 45 år en af Danmarks ældste skiklubber.

Klubben samler medlemmer i alle aldre omkring aktiviteter af både sportslig og social karakter, der fremmer og udbreder interessen for skisport.

Frivillighed er  en central nerve for Roskilde Skiklub der kommer til syne ved alle vores aktiviteter. Fra skiture, sociale arrangementer, Roskilde festival og Hedeland skicenter.

Hedeland skicenter er Danmarks største alpine skianlæg der drives af klubbens frivillige. Med en 282 meter lang bakke med nyopført træklift kan anlægget sikre skiløb for alle aldre og niveauer.

Hold dig opdateret om vores aktiviteter: www.roskildeskiklub.dk