Endnu en fantastisk dag til Alpine Nordkredsmesterskaberne 2023

Posted by: Kenneth Bøggild
Category: Alpin, Forside slider, Nyheder

På Nordkredsmesterskabernes 2023 sidste konkurrencedag, blev løberne mødt af noget nær perfekte betingelser.

Fortsat koldt, masser sne og en stabil base. Perfekt til afviklingen af dagens Slalom konkurrence.

Til start var, som til gårsdagens storslalom mere end 100 deltagere. Banesætterne havde, for begge slalom baner valgt at sætte en rytmisk og forholdsvis åben bane.

Konkurrencerne blev sat i gang uden forsinkelser, og efter et hurtigt gennemført første gennemløb i den lange bane, blev U12 løberne sat i gang i kort banen. For U12 løberne blev begge gennemløb afviklet uden pause.

Efter de to gennemløb for de unge løbere var den lange bane sat om, og andet gennemløb blev igen afviklet i en rytmisk sat bane, som passede de mange startende løbere perfekt.

Nordkredsmesterskaberne er traditionelt årets første danske alpine konkurrence. Igen var forholdende på Hemsedal noget nær perfekt.

Logistisk fungere Hemsedal super for løberne, da de fleste bor sammen i Hemsedal Ski lodge, som ligger lige ud til den lift som løfter løberne op til bane området.

Da alle bor sammen betyder det også at der er super forhold til at hænge ud sammen efter træningen og løbene. En perfekt start på sæsonen.

Resultater fra NKM Slalom 2023 kan hentes her:

Kort bane, U12, NKM 2023 slalom…

Lang bane, NKM 2023 slalom…

Se billeder fra dagens konkurrencer her:

Billeder fra kort bane SL…

Billeder fra lang bane SL…