Besigtigelsestur til Branäs, Sverige 20. – 22. marts 2022

Posted by: Danmark Skiforbund
Category: For Skiklubberne, Nyheder

Kære Skiklubber😊

Branäsgruppen AB inviterer alle skiklubber, under Danmarks Skiforbund til destinationsbesigtigelse af skidestination Branäs i Sverige.

Branäs er kendt af skiklubberne, og benyttes fast af f. eks Skiklubben Hareskov, som hvert år afvikler en familie/børnetur på fire dage til Branäs i januar måned.

Destinationen er kåret som den mest børnevenlige destination i Sverige 10 år i træk, og er kendetegnet ved et meget effektivt liftsystem, overnatninger af højkvalitet og enkel transport til og fra destinationen.

For at kunne danne sig et indtryk af destinationen inviterer Branäsgruppen til destinationsbesigtigelse, med følgende program

20. marts kl. ??:??: Ankomst i løbet af dagen, mulighed for skiløb ved ankomst.
Overnatning Branäs Lodge
Kl. 19:00: Fællesmiddag i restauranten
21. marts kl. 09:00: Start piste rundvisning
Kl. 12:00: Fælles frokost i Branäs Lodge og møde med Branäsgruppen ved Markedschef Mikael Elford
Kl. 13:00: Fortsat destinationsbesigtigelse v. Mikael Elford herunder hotel/lejligheds gennemgang på Branäs Berget
Kl. 15:00: Eftermiddags pause på Toppstugan
Kl. 16:30: Afterski
Kl. 18:00: Afsluttende møde med dialog om mulighederne, økonomi etc.
Kl. 19:30: Afslutningsmiddag
22. marts Kl. ??:??: Afrejse med mulighed for skiløb indtil individuel afrejse

Praktik: Måltider, ophold og liftkort dækkes af Branäsgruppen AB & Danmarks Skiforbund

Transport: Individuel transport for egen regning.

Destinations fakta:

Højder: 152-567 m.o.h.
Pister i alt: 33 stk. (13 grønne, 13 Blå: 6 Røde: 1 Sort)
Lifter: 28 stk. (20 Slæbelifter: 2 Stolelifter 1 Kabinelifter, 5 rullebånd)
Langrend spor: 23 km. fordelt på 6 spor

Afstande:

København – Branäs:              701 km

Gøteborg – Branäs:                  388 km

Oslo – Branäs:                           198 km

 

Se mere her: https://www.branas.se/

For at få et nærmere kendskab til destination Branäs og de muligheder som findes her, indbydes hermed til at deltage i besigtigelsestur i uge 12, med ankomst den 20. marts, og afrejse den 22. marts 2022, i henhold til ovenstående program.

Tilmeldingsfrist:

Hurtigst muligt og senest mandag 14. marts 2022 til Lene Svanebjerg på: ls@skiforbund.dk, med fulde navn, adresse, skiklub, funktion i skiklubben.

Inkluderet i ”prisen”:

Ophold (morgenmad og aftensmad), liftkort og de skitserede pauser/møder etc.

Ikke med i prisen:

Transport til og fra Danmark, drikkevarer og evt. skileje

Forsikringer:

Alle deltagere er dækket af den kollektive idrætsrejseforsikring

Under opholdet vil der være mulighed for at booke rejseaftaler med destinationen for sæson 2023, også på Branäsgruppens øvrige destinationer.

Med håb om at mange skiklubber vil deltage i turen, og derved se på en mulig ny klubdestination ser vi frem til en spændende og indholdsrig besigtigelsestur, samt muligheden for at drøfte andre skisportsemner af fælles interesse.

 

Med venlig hilsen

 

Mikael Elford            &       Kenneth Bøggild/Nikolaj Salomon Vang
Branäsgruppen AB   &       Danmarks Skiforbund