Afrunding på FIS Cross-Country Junior World Ski Championships, Planica, Slovenien 2024

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Langrend, Nyheder

Mesterskabet startede med fristil sprint, og Magnus Tobiassen, Aarhus Skiklub og Eske Rønnau, Københavns Skiklub leverer deres bedste resultater i junior VM sammenhæng. Magnus bliver nr. 37, kun et godt sekund fra at kvalificere til 2. heat, mens Eske bliver nr. 57 og er under 5 sekunder fra at kvalificere videre. Emil Kristensen, HSOK Skiklub foretrækker længere distancer, men leverer en udmærket VM debut i sprinten.

Den anden distance er 20km fællesstart i fristil foregår på et meget tungt føre (sol og slush). Emil klarer sig bedst af de danske drenge, men alle bliver lappet af den suveræne Jørgen Nordhagen fra Norge. 40% af feltet blev lappet, hvilket normalt ikke fører til at man bliver taget ud af løbet, men pga. sikkerhed blev det ændret i år.

På den sidste distance stiller vi kun med to udøvere, da Magnus er blevet syg. Det bliver en krævende 10km klassisk med individuel start i silende regn. Begge drengene leverer godkendte løb, hvor de avancerer undervejs.

Vi havde et godt samarbejde med det amerikanske smøreteam, hvilket var helt uvurderligt under de varierende og krævende forhold. Vi har lært meget om hvad som skal til for hævde sig på øverste niveau. Der er ingen tvivl om at det er noget helt andet at stille op til VM end at gå et lokalt skiløb.