Husk forsikringstjekket inden klubturene

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Alpin, For Skiklubberne, Forside slider, Freestyle-ski, Generel info, Langrend, Nyheder, Snowboard, Telemark

Det er vigtigt at man har styr på forsikringerne inden man tager at sted på sæsonen klubture.

Der for er det vigtigt, at man tjekker sin familie forsikring inden man tager af sted.

Som medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund er du dækket af den kollektive idrætsrejseforsikring i TRYG når du deltager på skiklubbens ture. Forsikringen dækker individuelle idrætsudøvere og hold, lønnede og ulønnede trænere og instruktører, andre ansatte, frivillige ledere og dommere under rejser og ophold i udlandet, når de sikrede personer er udsendt af en forening eller forbund på en idrætsrejse.

Print Forsikringskortet og tag det med på klubbens ture.  Linket til PDF-en er nederst på siden.

Er skaden sket:
Kontakt ALTID Tryg alarm ved en skade.

Aftale omkring behandling må aldrig iværksættes inden Tryg er kontaktet, konsekvensen kan blive, at man selv kommer til at hænge på regningen, hvis det sker alligevel. Kontaktinfo står også på det forsikringskort fra TRYG som man skal medbringe på klubturen.

TRYG ALARM:
+45 44 20 26 76
udland.skade@tryg.dk

Læs mere om den kollektive rejseforsikring her

Ansvarsforsikring
De italienske myndigheder har indført et krav om obligatorisk ansvarsforsikring, når man deltager i skisportsaktiviteter på de italienske skisportssteder. Italien er i forvejen et af de mest restriktive skisportsnationer, når det kommer til sikkerhed. Ansvarsforsikringen, som nu er blevet obligatorisk i Italien, hører under indboforsikringen.

Selvom alle på pisten har ansvar for at se sig for, tage hensyn og holde tilbage, så kan man utilsigtet komme til at ramle sammen med andre skiløbere. I faldet kan du komme til at skade andre skiløbere eller deres skiudstyr. Hvis du er skyld i skaden, så kan du blive gjort erstatningsansvarlig, og du kan blive præsenteret for en større regning til dækning af svie, smerte og skadet udstyr. Det er her ansvarsforsikringen kan hjælpe dig.