Den alpine DM-uge er kommet godt i gang i perfekte forhold, 5 – 8 graders frost, hård pist og sol.
Årets alpine DMs første konkurrence var Super-G.
Åbningsløbet til DM blev afviklet som et FIS løb, så på listen var der også stærke løbere fra de store alpine nationer.
Herrerne og damerne kørte i samme banen. Banen var sat forholdsvis teknisk, ikke så åben som den traditionelt er sat på denne piste, så der skulle arbejdes igennem for at sikre det rette spor igennem hele banen.
Først i banen var de hurtige piger, og da seedningen blandt danskerne var styret af FIS punkter, så var det Mai Nielsen som startede først af pigerne, kun to placeringer efter var det løbets anden pige Victoria Gelbjerg-Hansen som skulle i banen.
Begge piger så ud til komme godt igennem banen. I mål var det Victoria som hurtigste løber og derved til guld, efterfulgt af Mai til sølv.
Hos herrerne var der seks løbere til start. Og med FIS punkter også ganske tætte, startede herrerne forholdsvis tæt efter hinanden.
Først i banen var Oscar Preisler, og efter ham kom Christian Marcus Riis. Christian var den af de to som læste banen bedst, og sluttede hurtigst i mål af drengene til guld, Oscar Preisler til sølv, med Kristian Chege Petersen på løbets sidste podie placering.
DM forsætter mandag hvor der skal køres om DIF-DM medaljerne i Storslalom
Se resultater fra DIF-DM SG løbet damer her…