Løberen er den vigtigste for os!
Derfor ser vi skisporten ud fra løberen.
På de enkelte trin kan du læse mere om de vigtigste emner inden for det trin.
Klik på det enkelte trin.
Gameplan Freestyle
Aktiv livet ud
Løberens udviklingsmodel
Metoden
For hvert udviklingstrin vil vi beskrive de overordnede rammer samt disciplinspecifikke forhold, som er vigtige for at vi kan udvikle skisporten sammen. Der vil være forskel på detaljeringsgraden i de forskellige dele, afhængig af hvor der er størst behov for at beskrive rammerne. Dette arbejde er udført i to trin:
Et politisk/fagligt grundarbejde fra DSkiF samt et supplerende arbejde sammen med de klubber, der havde interesse i at deltage.
Grundlæggende for alle udviklingstrin er målsætningen om flere, bedre, gladere.
Aktiv / Konkurrere livet ud
Dette er en voksende målgruppe, som skiforbundet i samarbejde med klubberne skal videreudvikle koncepter til at få ind i klubberne og fastholde dem med tilbud om træning, udviklingsprogrammer, relevante konkurrencer –nationalt og internationalt.
Skiforbundet skal udvikle koncepter sådan at aktive i alle aldre og aktivitetsniveau kan få tilbud gennem organiseret skiløb i klubben.
Her handler det både om fastholdelse af løbere og her er DDS relevant iftbåde teknikkurser og instruktøruddannelserne, såvel som Vasaløbet, for rekruttering af nye medlemmer.
Skiklubberne skal have tilbud til både den som bare vil være aktiv på ski og den som vil konkurrere livet ud.
Hvordan fastholder man medlemmer på det her niveau?
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: |
|
|
Træning: | Opfordre konkurrenceløbere, der har besluttet dig for at stoppe til at undersøge mulighederne på det her trin i deres klub. | Udbyde træner- og instruktøruddannelser til både sne & barmark. |
Samarbejde med andre idrætter: | Hjælp til samarbejder med andre forbund. | |
Skole samarbejde: | Understøtte lokale skolesamarbejder ved at skabe synlighed omkring hold i medlemsklubbernes nærområde. | Skabe koncepter til skole- og kommunesamarbejder med udgangspunkt i klubberne samt rådgivning til kommunesamarbejder |
Træn for at vinde
Der skal kontinuerligt udvikles på teknik, fysik osv., så det er nødvendigt med en udviklingsorienteret indstilling også på dette niveau. Holdet er fortsat et bærende element.
National elite: Udtagelse af A-landshold foretages i kraftcentrene og bør overvejende være baseret på objektive kriterier (FIS/IBU point, testresultater, rankingosv.)
Hensynet til holdene, at fungere som rollemodeller osv. kan dog have indflydelse på endelig udtagelse. Disse hensyn defineres af kraftcentrene, landstrænere og talenttrænere i samråd med skiforbundet.
Vi operer også med begrebet ”international elite”, som i udgangspunktet håndteres af skiforbundet. International elite defineres som atleter, der har placeret sig i Top-30 i World Cup eller VM. Her henter DSkiF ekstern rådgivning fra DIF/andre forbund/internationale skiforbund.
Danmarks skiforbund | Skiklubben | |
Elitedelen af vores sport er tæt forbundet med DIF. Der sondres mellem national og international elite, DSkiF´s bestyrelse fastlægger kriterierne for international elite. | <> | (Her har DSkiF ansvaret for løbere klassificeret som international elite), men klubben/kraftcentret, hvor løberen hører til, indgår i samarbejdet, men ikke med beslutnings- eller finansiel kompetence. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Opfordre atleter til at blive i sporten og træne, for at komme op på det her niveau. | Synlighed af atleter på det her niveau, på egne og eksterne platforme, for at rekruttere nye. Og skabe motivationen for at nå op på det her niveau. |
Træning: | Udførende og sammen med DSkiF, ansvarlig for eliten pba. rammeaftalen med DSkiF på sne og barmark (fysisk træning). | Vedligeholde elitepolitik, og elitestrategi, med fokus på organisering af talent og elitearbejde. |
Udtagelser: | Udtagelse af alle landshold. | Behandle og godkende udtagelseskriterier til deltagelse i EYOF, UOL & OL, til endelig godkendelse i DIF (NOC). |
Økonomi: | Fordele økonomiske ressourcer indenfor de aftalte ansvarsområder. | Tildeling af støtte iht. rammeaftalen og opfølgning. |
Træn for at konkurrere
Her har man besluttet sig for at dyrke sporten seriøst. Her træner man for at deltage i konkurrencer og man har valgt disciplin, ligesom man prioriterer skiløbet højt. Her vil der også være strukturerede hold, for det meste med udtagelseskriterier og klare retningslinjer for deltagelse. Fokus vil for konkurrenceskiløberen være fokus på at lære og udvikle sig gennem konkurrencer. Træning vil være således være tilrettelagt mod konkurrencer. Trænerne skal besidde et højt fagligt niveau.
Der stiles mod konkurrencer på FIS, IBU, DM, JVM, EYOF og YOG niveau.
Her vil der være et objektivt kriterie, f.eks. fysisk test eller point –sammen med trænerens vurdering.
Udtagelse af atleter til konkurrencer på FIS/IBU-niveau, kontinental cups, worldcup, JVM og VM udtages af kraftcentrene –løbere til JVM og VM udtages af kraftcentre i samråd med skiforbundets sportslige ansvarlige/sportschef.
Endelig indstilling til udtagelse til Olympiske events (EYOF, YOG og OL) laves af skiforbundets bestyrelse på baggrund af indstilling fra KC til DIF, som forestår den endelige udtagelse.
Danmarks skiforbund | Skiklubben | |
Hjælper klubberne med at udvikle værktøjer til konkurrencetræning af sportslig skiløbere i tråd med internationale erfaringer og det politiske grundlag. Samarbejder med skiforbund fra andre lande, for at man kan træne på større hold (varierer fra disciplin til disciplin). Rammer så man kan kombinere skiløb og uddannelse | <> | Men det er i skiklubben og på dette niveau typisk i kraftcentret selve træningen sker. Alternativt sker det på internationale hold. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Udtagelse af alle landshold i tråd med gældende politikker. | Synlighed omkring atleter og hold på det her niveau på egne og eksterne platforme. |
Træning: | Etablere og drive nationalt træningsmiljø på tværs af klubberne i henhold til DSkiF Code of Conduct, grundlag for god ledelse og Anti Doping regulativer (nat & int.), reguleret af rammeaftalen, og DSkiF elitepolitik og elitestrategi | Udbyde træner og instruktør uddannelser (sne & barmark) som understøtter træningen i kraftcenteret. |
Udtagelser: | Udarbejdelse og godkendelse af udtagelseskriterier til deltagelse i børne FIS løb med deltager begrænsning, JVM, WSC. Udarbejdelse og godkendelse af udtagelseskriterier til deltagelse i børne FIS løb med deltager begrænsning, JVM, WSC. Udarbejdelse af forslag til udtagelseskriterier til deltagelse i EYOF, UOL & OL.
| Samarbejde med DIF omkring udtagelseskriterier. |
Økonomi: | Sikre ekstern finansiering via Kraftcenter-sponsorer. | Forbundssponsorer, herunder samarbejdsaftaler med udstyrsproducenter. |
Træn for at træne / uddanne
På dette trin har man taget en beslutning om at man gerne vil deltage i struktureret træning og træningen bliver intensiveret. Man vi typisk deltage i et struktureret og disciplinspecifikt trænings-eller uddannelses set-up i en klub, kraftcenter eller i DDS.
Her kommer princippet om at vi er inkluderende især i spil. Vi er en lille sport i Danmark og vil hellere åbne op end udelukke. På det her indledende niveau ift. at træne, vil vi gerne sikre at alle har mulighed for at deltage. Man vil stifte bekendtskab med et talentudviklings set-up og lære hvordan man kan udvikle sig videre i sporten.
Den store del af talentudviklingen er outsourcet til kraftcentrene.
De tre kraftcentre er generelt interesserede i, at så mange som muligt får mulighed for at træne endnu mere med deres skiløb, så højt kvalificeret, som det er muligt at tilbyde dette. Der vil i de enkelte kraftcentre dog være forventninger om en minimum træningsindsats på ski, fysik form samt at leve op til holdenes Code of Conductfor at kunne deltage på kraftcenterholdenes træningstilbud.
Det er forventningen, at der samarbejdes og findes synergierpå tværs af kraftcentrene og dermed disciplinerne.
Landshold udtages på næste trin (træne for at konkurrere).
Danmarks skiforbund | Skiklubben | |
På dette niveau er talentudviklingen outsourcet til kraftcentre. | <> | Men det er i skiklubben/kraftcentret selve træningen sker. DDS uddanner instruktører til klubberne. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: |
|
|
Træning: Støtte det nationale træningstilbud i kraftcenteret.
|
Etablere og drive nationalt træningsmiljø på tværs af klubberne i henhold til DSkiF Code of Conduct, grundlag for god ledelse og Anti Doping regulativer (nat & int.), reguleret af rammeaftalen, og DSkiF elitepolitik og elitestrategi. |
|
Udtagelse: Indstille løbere til udvalgte hold i Kraftcentre |
Rådgivning omkring atleternes sæson planer, udstyr, skole, uddannelse etc. |
Støtte til Team Danmark skole kontakter. Administrere og ansvarlig ift. Team Danmark ungdomsuddannelses godkendelser. |
Konkurrencer: Støtte op omkring konkurrencer og mesterskaber. Arrangere klubture med fokus på deltagelse i nationale mesterskaber. |
Afvikle internationale konkurrencer. |
Samarbejde med internationale forbund omkring internationale konkurrencer. FIS og IBU licenser |
Økonomi: Støtte kraftcenter med det aftalte bidrag pr klub samt yde støtte til udvalgte atleter ihht klubbens retningslinjer. Sparre med udøver omkring personlige sponsorer |
Sikre ekstern finansiering via Kraftcenter-sponsorer. |
Forbundssponsorer, herunder samarbejdsaftaler med udstyrsproducenter. |
Retningslinjer: Støtte op omkring de gældende retningslinjer på området. |
Ansvarlig for fælles identitet (holdtøj osv.). |
Lær at træne / uddanne
Her på næste trin er fokus på de samme tre grundlæggende faktorer: skiglæde, undervisning og fysisk træning. Det gælder både når vi taler træning og uddannelse. Man vil typisk her stifte bekendtskab med et trænings set-up i en klub og prøve at være med, for at finde ud af om det er noget man vil fortsætte med. Man vil også her forbedre sine skitekniske færdigheder.
Skiglæde
På det her trin møder løberne struktureret træning for første gang og her er det især vigtigt at holde fast i skiglæden, specielt når det gælder børn. Det er også vigtigt at følge op på den grundlæggende politiske holdning, at holdet går forud for individet.
For de skiløbere, som senere vælger deltagelse på mere strukturerede hold i kraftcenterregi, bliver man på dette trin forberedt til at have en træningsfokus på ”næste trin”. Det er her man gøres klar til at kunne klare kravene for at komme med på disse hold.
Det er bevist at man, selvom det er en individuel sport, opnår bedst resultat ved at dyrke holdånden. Derfor er det vigtigt på det her trin i udviklingsmodellen, at etablere holdånden og lære, især børn, at man træner som et hold og at opfordre til at dele skiglæden med holdet.
Skiglæde er også vigtig, når vi taler om uddannelsesrettede hold. Det er lettere at lære, når man har skiglæden i centrum.
Det er vigtigt for løbere som træner til konkurrencer, at der på dette trin er hovedfokus på træning frem for konkurrencedeltagelse. Deltagelse i konkurrencer skal ikke have fokus på resultatet, men på udvikling af kompetencer –samt, at det skal være sjovt.
Undervisning
På det her trin lærer man at modtage træning/undervisning. Det har vist sig at det er gavnligt for at skabe helstøbte skiløbere at fokusere på varieret træning/undervisning. Dvs. at introducere forskellige discipliner og måder at træne, så man ikke bliver træt af ensformig træning/undervisning. For børn er erfaringen at træningen skal leges ind.
Fysisk træning
Fysisk træning er så vigtig en del af det at blive bedre på ski, at det er relevant allerede her på det første trin i løberens træning at introducere vigtigheden. Det er på dette trin man skal lære vigtigheden og basale værktøjer for, hvordan man træner fysisk, både som hold, men også selv, hvis man ikke har mulighed for at deltage i holdtræning pga. geografi el lign.
Balance, koordination og smidighed er afgørende at opbygge på dette trin og er universelle færdigheder, som løberen vil have glæde af resten af sit aktive liv.
Danmarks skiforbund | Skiklubben | |
På dette niveau er talentudviklingen outsourcet til kraftcentre. | <> | Men det er i skiklubben/kraftcentret selve træningen sker. DDS uddanner instruktører til klubberne. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Skabe synlighed omkring deltagelse på hold. Kraftcenteret fastsætter træningsprincipperne indenfor egen disciplin og vejleder klubberne for at skabe en rød tråd i træningen. | Transparens og åbenhed omkring økonomi i forhold til forskellige indsatser. |
Træning: |
|
|
Udannelse: |
| |
Elitepolitik: | Høringspart ift. udarbejdelsen af DSkiF elitepolitik og strategi. | Udarbejde elitepolitik og strategi. |
FUNdamentt
Fundamentet for at blive bedre på ski er primært tre ting: skiglæde, undervisning og fysisk træning. Derfor er det de tre ting vi fokuserer på, når vi udvikler løberen videre fra den aktive start. Vi vælger, at vi på dette trin udelukkende ser på skiløbere, som har overstået aktiv start, der er ikke nogen aldersdimension i definitionen, så det kan være alt fra yngste til ældste skiløber.
Skiglæde
Vi er fælles om passionen for skiløb og uanset alder og niveau, så er det vigtigt at glæden er med. V i skal huske, hvad der bringer os sammen. Når man er medlem af en skiklub, er set sociale aspekt i centrum uanset alder og det er vigtigt, for at man udvikler sig som skiløber.
Undervisning og træning
Hvis man skal blive bedre på ski, er undervisning og træning selvfølgelig nøglen. Forskellen mellem at være på skiferie, som
man selv arrangerer og at være på en skiklubtur eller en træningstur er, at undervisning og træning indgår som et naturligt element.
Den Danske Skiskole er Danmarks Skiforbunds undervisningsdel, her uddannes instruktører og trænere, som underviser skiklubbernes medlemmer. DDS holder et højt international niveau og er garant for, at der undervises efter de nyeste principper. Trænere og instruktører skal på dette trin levere varieret og alsidig instruktion og træning (ingen specialisering).
Både på sne og til barmark skal der trænes grundlæggende bevægelsesmønstre og for børn skal træning og instruktion være situations-og opgavestyret med begrænset instruktion.
Fysisk træning
Når man dyrker skiløb som en sport, er det vigtigt at holde sig i form hele året. Hos skiklubberne kan man gå til ski. Dvs. at skiløb er den primære sport, men at man dyrker fysisk træning af forskellig art hele året, for at holde sig i optimal form. Det kalder vi Ski365. Det kan være rulleski, mountainbike, trampolin, klatring, traditionel skigymnastik og en række andre træningsformer, som træner de grundlæggende bevægelsesmønstre på ski, som både skaber fysisk form og samtidig glæde.
For de skiløbere, som senere vælger deltagelse på mere strukturerede hold i kraftcenterregi, bliver man på dette trin forberedt til at have en træningsfokus på ”næste trin”. Det er her man gøres klar til at kunne klare kravene for at komme med på disse hold.
Det er bevist at man, selvom det er en individuel sport, opnår bedst resultat ved at dyrke holdånden. Derfor er det vigtigt på det her trin i udviklingsmodellen, at etablere holdånden og lære, især børn, at man træner som et hold og at opfordre til at dele skiglæden med holdet.
Skiglæde er også vigtig, når vi taler om uddannelsesrettede hold. Det er lettere at lære, når man har skiglæden i centrum.
Det er vigtigt for løbere som træner til konkurrencer, at der på dette trin er hovedfokus på træning frem for konkurrencedeltagelse. Deltagelse i konkurrencer skal ikke have fokus på resultatet, men på udvikling af kompetencer –samt, at det skal være sjovt.
Undervisning
På det her trin lærer man at modtage træning/undervisning. Det har vist sig at det er gavnligt for at skabe helstøbte skiløbere at fokusere på varieret træning/undervisning. Dvs. at introducere forskellige discipliner og måder at træne, så man ikke bliver træt af ensformig træning/undervisning. For børn er erfaringen at træningen skal leges ind.
Fysisk træning
Fysisk træning er så vigtig en del af det at blive bedre på ski, at det er relevant allerede her på det første trin i løberens træning at introducere vigtigheden. Det er på dette trin man skal lære vigtigheden og basale værktøjer for, hvordan man træner fysisk, både som hold, men også selv, hvis man ikke har mulighed for at deltage i holdtræning pga. geografi el lign.
Balance, koordination og smidighed er afgørende at opbygge på dette trin og er universelle færdigheder, som løberen vil have glæde af resten af sit aktive liv.
Danmarks skiforbund | Skiklubben | |
Hjælper klubberne med at udvikle værktøjer til at skabe FUNdamentetfor en sportslig skiløber. F.eks. ATK, som er en udførlig instruktion til alle, der har med ungdom og talentudvikling at gøre. En instruktion der beskriver, hvordan en atlet udvikler sig, fra de starter i klubben som barn og frem til en karriere som voksne landsholdsløbere. Målet med ATK er at skabe en rød tråd i klubbens børne-og ungdomsarbejde til glæde for både bredde og elite. | <> | Det er i klubben selve træningen sker, det er her man går til ski. Erfaringen siger at de klubber, der har aktiviteter hele året er de klubber som tiltrækker flest medlemmer, derfor er værktøjskassen til klubberne baseret på aktiviteter både i og udenfor skisæsonen. Dvs. både på sne og uden sne. DDS uddanner klubbernes instruktører og trænere både til aktiviteter på sne og uden sne. |
Klubber | Kraftenter | DSkiF |
Rekruttering: | Inspirere til at gå til ski i en klub, ved at skabe bred synlighed omkring holdene, hvor muligt | Udbrede kendskab til konceptet ”gå til ski” på egne og eksterne platforme. |
Træning: | | Opdatere, vedligeholde og rådgive omkring ATK. |
Konkurrencer: | | Initiativ, hjælp og inspiration til konkurrence set-up |
Uddannelse: | Uddanne og efteruddanne trænerne der er tilknyttet kraftcentrene | Udbyde instruktør & træner uddannelser |
Aktiv start
Vi ser skiløb som en sport og vi henvender os primært til skiløbere som gerne vil blive bedre på ski. Samtidig ser vi skiløb som en sport, som man kan have glæde af hele livet.
Danmarks Skiforbund og skiklubberne udvikler i fællesskab tilbud, som hjælper skiløbere med at dygtiggøre sig. Det betyder atrekrutteringsindsatsen for at skaffe nye medlemmer til klubberne netop henvender sig til skiløbere, som gerne vil blive bedretil at stå på ski.
Hovedbudskaber til rekruttering af nye medlemmer kunne være:
- Boostdit skiløb
- Gå til ski
- Aktiviteter i klubben hele året
- Hygge og sammenhold for hele familien
Det er vigtigt at tonen i kommunikation med potentielle medlemmer og nye medlemmer er inkluderende, således at man ikke føleratdet er et lukket miljø, som det er svært at blive en del af. Skiglæden og ønsket om dygtiggørelse er det man er fælles om, ogdet skal selvfølgelig skinne igennem i al kommunikation. Formålet er at skabe et inkluderende miljø, hvor der dyrkes skiglæde, som varer hele livet = flere, bedre, gladere.
Målet er at være 16.000 medlemmer ved udgangen af 2021 –dette svarer til en vækst på 4.000 medlemmer i forhold til strategiperiodens start i 2017. Væksten skal ske ved en kombination af øget tilgang samt en bedre evne til at fastholde medlemmerne i længere tid.
Danmarks skiforbund | Skiklubben | |
Hjælper klubberne med at udvikle værktøjer til rekruttering af nye medlemmer, baseret på klubbernes behov samt DSkiFs politiske grundlag. | <> | Det er i skiklubben selve rekrutteringen sker og der er rig mulighed for at erfaringsudveksle mellem klubberne, bla. i arbejdsgrupper i Danmarks Skiforbund. Erfaringen siger at de klubber, der har aktiviteter hele året er de klubber som tiltrækker flest medlemmer, derfor er værktøjskassen til klubberne baseret på aktiviteter både i og udenfor skisæsonen. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Inspirere til at blive medlem af en klub, ved at skabe bred synlighed omkring holdene, hvor muligt. | DSkiF skaber synlighed omkring klubber på egne og eksterne platforme. |
Tilbud: | Mener ikke at Kraftcenter har en berettigelse på det her begynderniveau (ud over synlighed). | Værktøjskasse med træningstilbud og best practice fokuseret på aktiv start og helårsaktiviteter. |
Skolesamarbejde: | Understøtte lokale skolesamarbejder ved at skabe synlighed omkring hold i medlemsklubbernes nærområde | Skabe koncepter til skole- og kommunesamarbejder med udgangspunkt i klubberne samt rådgivning til kommunesamarbejder. |
Tværidrætslige samarbejder: | Skabe koncepter til samarbejde på tværs af idrætter. |
Anden idræt
Ski 365 omfatter jo mange andre idrætter end skiløb og når man snuser til andet, bliver man inspireret til at dyrke det i større omfang. Samarbejder med andre idrætter er oplagt og en vigtig del af vores sport, som jo primært foregår om vinteren.
Her vil vi gerne tale med klubberne om, hvad der ville være relevant for dem at arbejde med.