Endnu en enestående dag til Langrend DM 2020

Posted by: Kenneth Bøggild
Category: Langrend, Nyheder

Høj blå himmel, massere sne og 10 graders frost mødte de unge løbere, fra morgenstunden. Dagens konkurrencer stod på den lange i klassisk stil, for alle de yngste løbere, fordelt på aldersgrupperne 0-6 år, 7-8 år, 9-10 år og 11 – 12 år.

Ruten var sat således at det for de yngste løbere var første gang at de skulle køre løb udenfor stadionet. Det skabte synlig spænding blandt de yngste, da ruten nu ikke var det kendte, men med indlagt de samme udfordringer som de større børn og voksne generelt. Den spirende nervøsitet handlede ikke så meget om op kørslerne, men mere ned kørslerne var noget de yngste løbere så frem til med spænding, og en smule nervøsitet.


De udfordrende nedkørsler var for flere af deltagerne en spændende oplevelse.

De yngste løbere 0 – 6 år blev sendt af sted første, og på den meget kuperede rute med kørte men dog stejle modbakker, og tilsvarende nedkørsler viste de yngste løbere imponerende gåpåmod, og med smil hele ruten rundt kunne de konstatere at ugens mange timer på ski, og den daglige træning betød at det som til at starte med så ud som en umulighed, pludselig var forvandlet til en herlig leg på skiene.

En af årets yngste DM deltagere, på vej ned af første udfordrende nedkørsel.

Efter at alle de 0 – 6-årige var kommet i mål, var det tid for de resterende aldersgrupper. For dem var ruten nu sat mere eller mindre identisk med den rute som de voksne de foregående dage har kæmpet om deres DM’er. Det betød også de unge løbere skulle over den lokale bakke, som hedder ”Lille morder bakke”, en bakke som går fra det laveste niveau på ruten, og i en lang stigning slutter over selve stadionet, en bakke som selv for de mest rutinerede voksne skiløber opleves som udfordrende.


I flere af klasserne var der tæt kamp om placeringerne

Igen udviste løberne imponerende gåpåmod og selvom ruten betød at løberne blev presset til sit yderste, kæmpede alle sig igennem på fornemmeste vis.

Mens de yngste afgjorde deres mesterskaber på den lange distance, var der instruktion for de voksne, så selv på en dag som var udlagt som hviledag, blev der arbejdet med udvikling af skiløbet blandt alle deltagerne.

Perfekte betingelser!

DM fortsætter fredag, hvor den ultra intense team sprint skal afgøres. Det er en dag med garanti for massere dramatik, og tætte afgørelser. DM afsluttes lørdag, hvor de øvrige deltagere skal fordele medaljerne og placeringerne i DM lang distance.

 

Resultater fra dagens konkurrencer kan ses her… (opdateres)

Billeder fra dagens konkurrencer kan findes her…