DM Langrend Nyhedsbrev 4

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Langrend, Nyheder

Godt Nytår til alle glade skiløbere – håber I har haft en god jul og et efterfølgende nytår med masser af BANG, uden AV og måske lidt ondt i hovedet dagen efter J

Har I husket træningen med eller uden ski – for DM er lige om lidt!

Tilmelding til konkurrencerne – prisen stiger snart!

Der sker hele tiden noget på tilmeldingssiden, men det er fortsat lidt sløjt, dagens tal: 32 børn/43 ungdom/107 voksne – husk, at prisen stiger d. 13. januar. Vi nærmer os 200 deltagere – så har du booket bolig, så få dig tilmeldt løbene også!

Tilmelding sker på https://my7.raceresult.com/132909/registration?lang=dk hvor deltagerliste, og resultatlister ligeledes vil blive offentliggjort.

HUSK nu at det er på samme side, at det også er muligt at tilmelde sig den fælles klimavenlige DM BUS, som samtidig er en billig løsning, med afgang fra Holte fredag d. 24. januar og hjemkomst igen søndag d. 2. februar. Bussen er allerede nu ca. halvt fuld.

Ugens Program

Programmet blev i grove træk præsenteret i sidste nyhedsbrev, men her følger lige lidt udenoms information for at vi alle fungerer:

Der spises i Fjeldstuens mad sal i alle 3 måltider – morgen, middag og aften: Morgenmad (0730-0930) og aftensmad (1730-1930) er delt op i 2 hold a hver én time og menuen kan læses på opslagstavlen ved indgangen til madsalen. Frokosten er en man smører under morgenmaden og efterfølgende sætter på køl i fadeburet uden for fjeldstuen, for herefter at spise når man har hul i sit program derudover er der kaffe og saft i madsalen hele dagen, med undtagelse af nogle ganske få korte perioder forud for hovedmåltiderne.

Toiletter og bad findes på en del af værelserne, og ellers i fællesudgaver i de fleste større bygninger – dette gælder også de 3 saunaer.

I skulle gerne selv have styr på sovepladsen – ellers har I travlt J. Der er dog stadig visse muligheder, som oplyses ved henvendelse til Fjeldstuen.

Vi starter hver aftenseance med præmieoverrækkelse for børn efterfulgt af lodtrækningspræmier, herefter følger præmieoverrækkelse for voksne og slutteligt information om næste dags konkurrencer (der vil i år ikke være lodtrækningspræmier til de voksne, men udelukkende til børn og ungdom op til 14. år)

Ansøgninger

Har du en god ide til aktivitet, som du ønsker at stå i spidsen for så sig til enten før eller under DM ugen ☺.

Løjpeafmærker søges! – Fundet! – men flere hjælpere er altid velkommen – der er masser af praktiske opgaver der skal løses J

Stævnelæge søges! Genopslag! – Funktionen er tilkaldevagt og ikke en funktion som skal ydes 24-7.

Her kan du finde kontaktdata til stævneledelsen, såfremt du har spørgsmål til opgaverne eller har lyst til at bidrage: https://www.dmlangrend.dk/arkiver/1358 Vi glæder os til at høre fra dig!

Transport

Vi opfordrer til fællestransport og koordinering via facebookgruppen ’DM langrend transport og overnatning’.

 

Vi ses på Kvitåvatn om ganske kort tid 😊 – god rejse!