Christian Borgnæs vinder sit første officielle Danmarksmesterskab 2023

Posted by: Kenneth Bøggild
Category: Alpin, Nyheder, Uncategorized

Under nærmest perfekte forhold startede den alpine DM-uge 2023 med Danmarks Idrætsforbunds Danmarks mesterskab for herre og damer.

Herlige minus 14 grader mødte løberne, dette kombineret med en stenhård pist, skabte de ideale betingelserne for dagens konkurrencer.

Slalom DIF-DM blev afviklet som en international FIS konkurrence, så udover de hurtige danskere var der også international deltagelse i mesterskabet.

Efter først gennemløb var konkurrencen helt åben, da de tre hurtigste danske løbere lå indenfor bare 11 tiendedel, med Arthur Maansson i spidsen med Oscar Preisler, Holte Ski og Christian Borgnæs, Københavns Skiklub  lige efter. Christian Skov Jensen Skiklubben Hareskov, lå et par sekunder efter de tre førende løbere. Casper Dyrbye, Skiklubben Hareskov kom fejl i en port, og fik noteret DSQ i første gennemløb.

Spændingen var intakt da andet gennemløb gik i gang, da de, i forhold til DIF-DM tre førende danske løbere lå meget tæt.

Men i andet gennemløb her fik Christian Borgnæs for alvor fart i skiene, og satte de to øvrige løbere med et sekund, og vandt derved guld. For Arthur og Oscar blev det utroligt tæt, ja faktisk så tæt at de blev noteret for sammen tid efter de to gennemløb, hvorfor DM-podiet blev besat af to løbere, nemlig Arthur Maansson & Oscar Preisler begge løbere til sølv.

Hos damerne var der lagt op til en super spændende konkurrence, ved at de hurtigste danske damer har kørt tæt igennem sæsonen.

Efter første gennemløb var det Kristian Roer Madsen, Skiklubben Hareskov som lå et, med Ida Brøns Skiklubben Hareskov knap 2 sekunder efter, og Nathalie Petersen, Skiklubben Hareskov på tredje pladsen. Nuunu Chemnitz Berthelsen, SSP gennemførte første gennemløb, men var tidsmæssigt et stykke efter de øvrige da hun måtte op og hente en port.

I andet gennemløb kørte Kristiane sikkert igennem banen, og holdt hendes placering til guld. Spændingen om de øvrige podie placeringen blev først udløst da Nuunu Chemnitz Berthelsen passerede målstregen i noget nær fantom tid, blot 3,01 efter vinderen, og derved skubbede Natalie ned af podiet. Ida Brøns kørte sig til en sikker sølvmedalje.

Konkurrencerne fortsætter tirsdag hvor der afvikles Storslalom.

Se de samlede resultater herre her: (link til web)

SL Men DIF DM 27.03.2023 (pdf)

Se de samlede resultater damer her: (link til web)

SL Women DIF DM 27.03.2023 (pdf)

Se billeder fra dagens konkurrencer her: