Christian Borgnæs gjorde rent bord til de officielle Danmarksmesterskaber. Vandt alle tre DIF-DM alpine løb

Posted by: Kenneth Bøggild
Category: Alpin, Nyheder

På DM ugens tredje dag stod den på afvikling af Super-G. Igen blev løberne mødt af noget nær perfekte forhold. Minus 8 graders frost, klar himmel og stenhårde piste.

Dagens løb for kvinderne og herrerne blev afviklet i samme bane, og i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Tilbagemeldingerne fra besigtigelsen lød på en rimelig rytmisk bane, hvor portene på de fladestykker var sat åbne, mens der for de stejleste dele af banen var portene sat lidt mindre åbne, således at farten blev taget lidt ud af løbet. Flad bliver pisten aldrig da konkurrence pisten er sort fra top til bund, og stenhård.

Først skulle pigerne i gang, og Ida Brøns, Skiklubben Hareskov var første danske løber i banen. Hun kørte banen med overskud, og kunne derfor presse igennem i de tekniske sektorer af banen. Næste danske pige i banen var Mai Nielsen, Aarhus Skiklub, som kørte et sikkert løb. I mål var det Ida som havde sat dagens hurtigst tid, blandt de danske løbere, hvorfor at hun vandt guld, og Mai sølv.

Hos herrerne var der spænding om det skulle lykkedes Christian Borgnæs, Københavns Skiklub at vinde det sidste DIF-DM løb og derved noteres som vinder af alle officielle DIF-DM alpine herre medaljer.

Christian var første danske løber i banen. Det var tydeligt at banesætningen og pisten passende til Christian. Han angreb alle porte, og kørte en aggressiv linje hele banen i gennem.

For de efterfølgende danskere var det nu indlysende at Christians tid var den som skulle slås, for at gøre sig forhåbninger om podiets fornemmeste placering.

På trods af et stærk gennemløb af Oscar Preisler Holte Skiklub så var han knap et sekund efter Christian i mål, og vandt derved sølv. Yderligere knap 2 sekunder efter Oscar løb Oscars lillebror Albert Preisler Holte Skiklub sig til en lovende bronzemedalje og derved sidste podie placering.

Ved at Christian Borgnæs også stod som vinder af DIF-DM Super-G betød det at han til DM 2023 gjorde rent bord, ved at vinde alle tre officielle Danmarks Idrætsforbunds Danmarksmesterskaber, for herre.

 

DM-ugen fortsætter torsdag hvor der køres om forbundsmesterskaberne i Super-G.

Se resultater fra DIF-DM Super-G, kvinder her:

Se resultater fra DIF-DM Super-G, herre her:

Se billeder fra dagen Super-G løb her: