Birkebeinerrennet lørdag den 18. marts 2023 – fællestur med Holte Ski

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: For Skiklubberne, Langrend, Nyheder

Holte Ski inviterer dig med til Birkebeinerrennet. Birkebeinerrennet, Birken, er en konkurrence for dig, der har lyst til udfordringer i fjeldet. Løbet er 54 km i kuperet fjeldterræn fra Rena i Østerdalen til Lillehammer i Gudbrandsdalen.

Løbet foregår i klassisk stil, og man starter i puljer efter tidligere års præstationer i løb eller seedningsløb. Dette betyder, at der er en behagelig løbsafvikling uden ”flaskehalse”.

En specialitet for løbet er, at deltagerne skal løbe med rygsæk, som skal veje mindst 3,5 kg. Du finder mere information på løbets hjemmeside www.birkebeiner.no

Siden 2000 har Holte Ski har lavet en fælles tur til Birken. ”Stamgæsterne” bedes bemærke, at de – som i år – ikke har madrasovernatning på skole i Rena før løbet, men har logi på Nordseter både før og efter løbet.

Man skal godt nok tidligt op lørdag, men fordelen ved at bo på Nordseter ved Lillehammer er, at vi sover i en rigtig seng i rum med max. 5 personer, og ikke skal pakke alt sammen og flytte efter første nat.

På Holte Skis hjemmeside finder du informationer om fællesturen: https://holteski.dk/da/823-birkebeinerrennet-2023-faellestur

Nedenfor kan du downloade komplet indbydelse og flybillet-vejledning som pdf.

Selv om SAS tilbyder gratis transport af skipose, kan man jo godt vælge at snakke sammen med klubkammerater, og samle flere deltageres ski i en pose.

Birken2023Indbydelse Holte Ski

SASsportsbilletter som medlem af Danmarks Skiforbund