Alpine Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber 2023 i Trysil
Om to dage går starten til den alpine festuge i Trysil hvor en masse glade skiløbere skal kæmpe om at blive Danmarksmester og Forbundsmester.
Mandag, tirsdag og onsdag afvikles Danmarksmesterskaberne i Slalom Storslalom og Super G. Samtidig med DM afvikles desuden et international FIS løb hvor deltagere fra andre lande kan stille til start.
Indtil videre har atleter fra 12 lande tilmeldt sig FIS løbet: Norge, Sverige, Finland, England, USA, Tyskland, Japan, Spanien, New Zealand, Holland, Slovakiet og Estland. Det bliver fantastisk at se alle atleterne i aktion.
Mange af dem har været i Trysil i denne uge for at varme op til DM og FIS løbene. De har deltaget i de norske mesterskaber. Desværre har NM været ramt af mange aflysninger på grund af dårligt vejr så der er desværre ikke blevet racet så meget, men i dag og i morgen skulle slalom og storslalom ved NM blive afviklet.
Programmet for DM og FIS løbene:
Mandag d. 27. marts SL Damer/herrer
Tirsdag d. 28. marts: GS Damer/herrer
Onsdag d. 29. marts SG Damer/herrer
De alpine forbundsmesterskaber 2023 afvikles onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Der er 162 deltagere tilmeldt til FM heraf kommer 49 af deltageren fra Grønlandske skiklubber.
Klub | Senior (U14+) | Junior (U12) |
Skiklubben Hareskov | 28 | 16 |
Aarhus Skiklub | 21 | 3 |
Holte Skiklub | 12 | 9 |
Københavns Skiklub | 11 | 12 |
SSP | 7 | 13 |
NS-84 | 10 | 11 |
NSC | 8 | 0 |
Program for FM:
Onsdag d. 29. marts SG-træning
Torsdag d. 30. marts: SG)
Fredag d. 31. marts GS
Lørdag d. 1. april SL
Ud over at der konkurreres hele ugen er der planlagt en masse andre aktiviteter i løbet af DM-ugen både i løbet af dagen, men også om aftenen hvor der holdes forskellige inspirationsmøder på tværs af klubberne.
Uden alle de frivillige hjælpere fra klubberne ville DM og FM ugen ikke blive den skifest vi ved det kommer til at blive. Der skal lyde en kæmpe tak til alle der hjælper til.
Vi ønsker alle en fantastisk DM uge og pøj pøj til alle der skal konkurrere i løbet af ugen. Vi glæder os til at følge jer.