Rulleskikursus for begyndere – Aalborg Skiklub

Location

Ny Kærvej 2A, 9000, Aalborg

Date & Time

maj 1, 2021 09:00 AM - 11:00 AM

Aalborg Skiklub tilbyder Rulleskikursus for begyndere

Målsætning: efter 2 lektioner kan deltagerne færdes sikkert på rulleski og er i stand til at træne alene og sammen med andre. Dette kursus er et færdighedskursus og vi træner ikke udholdenhed eller hastighed.

Forudsætning: deltagerne skal være vant til at træne regelmæssigt og kunne holde balancen på ét ben.

1+2. lektion: lørdag d. 24. april kl. 09-11 Introduktion til rulleski, balanceøvelser, bremseteknik og teknikken dobbelt stavtag
3+4. lektion: lørdag d. 1. maj kl. 09-11 Mere bremseteknik, dobbelt stavtag, diagonalgang, nedkørsel, svingteknik, bremseøvelser, dobbelt stavtag med og uden fraspark.

Deltagelse i “Kursus for begyndere” er åbent for alle med interesse. Vi har ski, støvler og stave til udlån for begyndere uden udstyr. Har du selv udstyr så medbring det.

Medbring selv beskyttelsesudstyr som cykelhjelm, knæbeskyttere og lette handsker. Tag også løbesko samt en tynd og en tyk sok med så støvlen kommer til at sidde godt.

Vejrforhold: ved kraftig nedbør, så flyttes instruktionen til en anden dag. Du vil modtage besked per SMS.

Nyhedsbrev: efter deltagelse i dette kursus modtager du vores nyhedsbrev, som selvfølgelig kan afmeldes igen.

Tilmeld dig her

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen
Anne, Kathrine & Carsten
(instruktører)

Aalborg Skiklub tilbyder Rulleskikursus for begyndere Målsætning: efter 2 lektioner kan deltagerne færdes sikkert på rulleski og er i stand til at træne alene og sammen med andre. Dette kursus er et færdighedskursus og vi træner ikke udholdenhed eller hastighed. Forudsætning: deltagerne skal være vant til at træne regelmæssigt og kunne holde balancen på ét ben….