Kom og Prøv Surfski kajak i Den Blå Foreningsby – åben for alle

Location

Øresundsstien 7, 2300 København S

Date & Time

juni 15, 2023 - juni 15, 2023

Kom og Prøv Surfski kajak i Den Blå Foreningsby på Amager

Savner du allerede

  • dine ski eller dit snowboard, løjperne eller pisterne?
  • det stærke lys fra den hvide sne?
  • suset og den glidende bevægelse gennem landskabet?

Så kom med på vandet og prøv en anden slags ski. Nemlig Surfski. En kajaktype der byder på lys, sus og effektiv træning på åbent vand.

Bevæg dig for livet – Kano, Kajak og SUP inviterer til intro til Surfski

Torsdag d. 15. juni kl.16-17.30 / 17.30-19.00 (åben for alle)

Program
Hvert introhold á 8 deltagere bliver introduceret til surfski med fokus på fitness. Først en kort gennemgang af surfski, wingpagaj, teknik og sikkerhed på land. Størstedelen af tiden foregår på vandet hvor man får en fornemmelse for de gode træningsmuligheder og oplevelser der gemmer sig med en (surf)ski på vandet.

På en eftermiddag vil der være 2 introhold med start enten kl. 16.00 eller 17.30, hvor man er omklædt, klar til at komme på vandet og til at hjælpes ad. Det første hold tager surfski mm. ud og gør klar, det andet hold pakker sammen.

Der vil være begyndervenlige surfski, men også et par lettere udgaver.

Tilmelding
Vælg en af ovennævnte dage og om du helst vil på det tidlige hold eller det sene hold og tilmeld dig her.

Link til tilmelding: https://forms.gle/v2MNHXGFufqT2gfY8

Instruktør
Instruktøren vil være Emma Broberg, Danmarks ukronede surfskidronning, der med hendes positive og energiske væsen vil introducere og inspirere jer til at komme i gang med træningen på vandet.

https://www.downwind-denmark.com/

Hvor og hvad skal man have med
Aktiviteten vil foregå ud fra Den Blå Foreningsby.

Øresundsstien 7, 2300 København S.

Kom i løbetøj, og en windbreaker evt. med et lag skiundertøj indenunder. Uldsokker eller neoprensko til fødderne. Håndklæde og skiftetøj. Der er adgang til omklædning og toilet.

Endelig er der også mulighed for at blive medlem af Den Blå Foreningsby igennem CPH Outdoor hvis man har mod på mere natur og friluftsliv: https://cphoutdoor.dk/

Download invitationen her: Kom og Prøv Surfski i Den Blå Foreningsby (003) (pdf)

Kom og Prøv Surfski kajak i Den Blå Foreningsby på Amager Savner du allerede dine ski eller dit snowboard, løjperne eller pisterne? det stærke lys fra den hvide sne? suset og den glidende bevægelse gennem landskabet? Så kom med på vandet og prøv en anden slags ski. Nemlig Surfski. En kajaktype der byder på lys,…