Freestyle DM – Slope style & Big Air Ski og Snowboard

Location

Avoriaz 1800

Date & Time

marts 20, 2024 - marts 29, 2024

FREESKI & SNOWBOARD FESTIVAL, PÅSKEN 2024, AVORIAZ
I påsken 2024 byder vi traditionen tro på sæsonafslutning og DM i den charmerende franske alpeby, Avoriaz. Her mødes hele det danske freeski- & snowboardmiljø til en indbydende påskebuffet spækket med uformelle sessions, fester, de officielle danske mesterskaber i Slopestyle & Big air samt “good times” i solen! Der er kort sagt lagt i ovnen til et brag af Freestyle Festival.

PROGRAM
Søndag 24. marts:
❆ Velkomst, riders meeting & BIB-udlevering
Mandag 25. marts:
❆ Kari Traa Session
❆ Session & BBQ
Tirsdag 26. marts:
❆ Slopestyle & Big Air træning
Onsdag 27. marts:
❆ Slopestyle DM – kval & finaler
❆ Præmieoverrækkelse
Torsdag 28. marts:
❆ Big Air DM – kval & finaler
❆ Præmieoverrækkelse & DM Afterparty
Fredag 29. marts:
❆ Bad Weather Day

ARRANGØREN
Begivenheden bliver varetaget af Danmarks Skiforbund og frivillige kræfter fra de danske skiklubber i samarbejde med Københavns Skiklub, Avoriaz, Sunweb, The Place samt en række trofaste aktører fra Danmarks pulserende freeski- og snowboardmiljø. Arrangørerne, gør traditionen tro, alt hvad de kan for at forkæle deltagere og tilskuere med velassorterede snowparks badet i spring snow og et ugeprogram med noget for en hver smag.
Book din påsketur til Avoriaz med Sunweb: https://www.sunweb.dk/skiferie/freestyledm

NYT I 2024
Ved de officielle danske mesterskaber i Slopestyle og Big Air 2024 konkurreres der i fire forskellige aldersklasser og der uddeles forbundsmedaljer til top-3 m/k både på ski og snowboard isoleret i U13, U18, Senior og Master. Og som noget nyt konkurrerer deltagerne, sideløbende med de traditionelle klasser, også i Open Class, hvor alle riders rangeres fortløbende og der uddeles præmier til top-3 m/k både på ski og snowboard. Dvs at der i Open Class konkurreres på tværs af aldersklasser kun opdelt efter køn og glideredskab.

Find yderligere information om den nye inddeling af klasser, tilmelding til DM, detaljeret program, Sunwebs rejser til Avoriaz i påsken og meget mere på skiforbund.dk/freestyle-dm/

Vi ses til påskesol og spring snow i Avoriaz!

FREESKI & SNOWBOARD FESTIVAL, PÅSKEN 2024, AVORIAZ I påsken 2024 byder vi traditionen tro på sæsonafslutning og DM i den charmerende franske alpeby, Avoriaz. Her mødes hele det danske freeski- & snowboardmiljø til en indbydende påskebuffet spækket med uformelle sessions, fester, de officielle danske mesterskaber i Slopestyle & Big air samt “good times” i solen!…