Freestyle DM 2023 – Ski & Snowboard

Date & Time

april 2, 2023 - september 7, 2023

DM I BIG AIR & SLOPESTYLE, FREESKI & SNOWBOARD, PÅSKEN 2023, AVORIAZ
Forårets legendariske sæsonafslutning afholdes for tredje gang i træk i de franske alpers hyggeligste by, Avoriaz. Så se at få booket din DM-tur 2023, for der er lagt i ovnen til et brag af Freestyle Festival, hvor hele det danske freestyle-miljø mødes til et påskerabalder spækket med uformelle sessions, officielle mesterskaber og “good times”!
Hele begivenheden bliver varetaget af Danmarks Skiforbund og frivillige kræfter fra de danske skiklubber i samarbejde med Avoriaz, Sunweb, The Place samt en række trofaste aktører fra Danmarks pulserende ski- og snowboardmiljø. Arrangørerne, gør traditionen tro, alt hvad de kan for at forkæle deltagere og tilskuere med velassorterede snowparks badet i spring snow og et ungeprogram med noget for en hver smag.

KONKURRENCERNE
I de officielle danske mesterskaber i Slopestyle og Big Air konkurreres der på henholdsvis ski og snowboard i kategorierne: Senior, Junior og Kids. Banerne vil designes med en bred variation af sværhedsgrad, så man kan deltage uanset om man er helt grøn Freestyle entusiast eller hardcore elite.

PROGRAM DM 2023 I AVORIAZ (PÅSKEN)
Søndag 02. april
❆ Velkomst & riders meeting – The Place kl 17:00
❆ Tilmelding & BIB udlevering – The Place kl 18:00
Mandag 03. april
❆ Kari Traa Session – La Chapelle Snowpark kl 10:00-12.00
❆ Sun Down Session & BBQ – La Chapelle Snowpark kl 15:00
Tirsdag 04. april
❆ Slopestyle & Big Air træning – Snowpark Arare kl 10:00-16.00
Onsdag 05. april
❆ Riders Meeting – Snowpark Arare kl 09:30-10.00
❆ DM i Slopestyle Kval & finaler – Snowpark Arare kl 10:00-16.00
❆ Præmieoverrækkelse – The Place kl 18:00
Torsdag 06. april:
❆ Riders Meeting – Arare Snowpark kl 09:30-10.00
❆ DM i Big Air Kval & finaler – Arare Snowpark kl 10:00-16.00
❆ Præmieoverrækkelse – The Place kl 18:00
Fredag 07. april
❆ Bad Weather Day
Bemærk: Der kan forekomme ændringer i programmet, da det korrigeres efter vejrforhold m.m.

DELTAGER-INFO
De eneste krav for at kunne stille op er:
❆ At du er medlem af en dansk skiklub. Hvis du ikke allerede er medlem af en skiklub, finder du en liste over klubberne her: https://www.skiforbund.dk/skiklubber-2/
❆ At du bærer bib (den udleverede overtrækstrøje) under den organiserede træningkonkurrence
❆ At du bærer hjelm når du deltager i de organiserede træninger, konkurrencer og sessions
KATEGORIER efter fødselsår
❆ Kids: 2010-
❆ Junior 2005-2009
❆ Senior: -2004

REJSEN
DM-rejsepakken med Sunweb inkluderer:
❆ 6 dages liftkort til Les Portes du Soleil
❆ Ophold i 3-stjernede lejligheder
❆ Tilmeldingsgebyr til Big Air og Slopestyle (værdi DKK 375,-)
❆ Konkurrence-bib (obliatorisk overtrækstrøje)

Pris:
❆ DKK 4000,- u. bustransport
❆ DKK 4800,- m. bustransport
❆ Ring direkte til SunWeb, hvis du ønsker at flyve, vil bo i en anden type bolig eller har andre behov, som ikke matcher DM-rejsepakken (tel: 70221118).
ATT: Hvis du ikke benytter Sunwebs DM-rejsepakke er tilmeldingsgebyret DKK 375,- (50€), som vil blive afkrævet i forbindelse med tilmelding Avoriaz søndag den 2. april.

BOOK DM-REJSEPAKKEN
via Sunweb: https://www.sunweb.dk/skiferie/freestyledm
AFREJSEINFO (m. Sunweb-bussen)

Ud:
❆ Afgang: Fredag den 31. marts kl. 18.00 fra buspladsen ved DGI-Byen (KBH)
Forventet køretid: 22 timer.
❆ Ankomst: Lørdag den 1. april til busholdepladsen i Avoriaz
——
Hjem:
❆ Afgang: Lørdag den 8. April kl. 10.00 fra busholdepladsen i Avoriaz
Forventet køretid: 22 timer.
❆ Ankomst: Søndag den 9. April om morgenen til busholdepladsen ved DGI-Byen (KBH).

OBS!
Att: Bussen kører som udgangspunkt ikke over Fyn og Jylland.

Vi glæder os til se dig til brag af en sæsonafslutning i freestylens tegn!

DM I BIG AIR & SLOPESTYLE, FREESKI & SNOWBOARD, PÅSKEN 2023, AVORIAZ Forårets legendariske sæsonafslutning afholdes for tredje gang i træk i de franske alpers hyggeligste by, Avoriaz. Så se at få booket din DM-tur 2023, for der er lagt i ovnen til et brag af Freestyle Festival, hvor hele det danske freestyle-miljø mødes til...