2. afdeling af Vest Cup 21023 Rulleski konkurrence

Date & Time

maj 10, 2023 - maj 10, 2023 07:00 PM

Horsens Orienteringsklub’ s Skiafdeling byder velkommen til en hyggelig rulleskikonkurrence i landlige omgivelser nord for Horsens.

eltagere: Alle kan deltage og er velkomne. Der løbes i såvel skøjt som klassisk stil, og ønsker du at deltage på inliners med/uden stave, så kan det også lade sig gøre. Se distancer, klasser, tilmelding og regler mm. her: www.vestcup.dk

Af sikkerhedshensyn er hjelm og briller påbudt.

Mødested/parkering: Vær Kirkes P-plads, Værvej 50, 8700 Horsens, hvor der også er adgang til toilet.

Startsted: Starten går kl. 19:00 som fællesstart. Startstedet er på Nordre Strandvej, som ligger ca. 200 meter nord for P-pladsen. Der udleveres tidtagningschip og numre på P-pladsen.

Ruten: Ruten er en ud-hjem rute på små, snoede landeveje i kuperet terræn med smuk udsigt over Nørrestrand, som er en del af Horses Fjord. Nørrestrand har et rigt plante- og fugleliv.

Rutens længde er på i alt ca. 5-6 km, som gennemløbes et antal gange, så alle klasser løber på rulleski i ca. 1 time. Ruten ses markeret med rød streg på kortafsnittet nedenfor. Almindelige færdselsregler skal følges. Der vil være mandskab ved vejkryds og vendinger. Der forventes minimal gennemgående trafik, som adviseres om arrangementet med skiltning og flag.

Læs mere her og tilmeld dig her Horsens 2023, 10.05.2023 : : my.race|result (raceresult.com)

OM VESTCUPPEN
Hvad er Vestcup?
Vestcup er en række rulleskiløb arrangeret af fynske og jyske skiklubber. I år består Vestcup’en af 10 løb. Du bestemmer selv, hvor mange løb du har lyst til at deltage i.
Vestcup handler både om at udfordre sig selv, socialt samvær med andre skiløbere, konkurrence samt at have det fedt når vi står på rulleski. Derfor deltager du på dine helt egne præmisser om det så er at vinde, gennemføre eller hygge med de andre

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage i Vestcup. Børn, voksne, ældre og alt derimellem. Du må gerne være medlem af en anden skiklub end en af dem, som arrangerer Vestcup og faktisk behøver du slet ikke være medlem af en skiklub.

Er jeg mon god nok til at deltage?
JA! Så længe du føler dig nogenlunde sikker på skiene og kan komme fremad. Der er heller ikke noget krav om at skulle gennemføre den fulde distance. Løbene har en cirka distance på 15-18 km men har du lyst til at løbe det halve eller mindre, så gør du det – det handler om at få en god oplevelse

Discipliner
– Klassisk
– Skøjt
– Inliner

Pris: 25 kr. pr. løb

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Find stævneplanen for hele Vestcup’en på linket her: https://sites.google.com/vogel-kolte.dk/vestcup/stævneplan
Tilmeld dig her: https://my.raceresult.com/240450/info
Og læs i det hele taget mere om Vestcuppen her: www.vestcup.dk

2. afdeling af Vest Cup foregår i Horsens, onsdag den 10. maj – start kl 19. Horsens Orienteringsklub’ s Skiafdeling byder velkommen til en hyggelig rulleskikonkurrence i landlige omgivelser nord for Horsens. eltagere: Alle kan deltage og er velkomne. Der løbes i såvel skøjt som klassisk stil, og ønsker du at deltage på inliners med/uden stave,…