1. afdeling af Vest Cup 2023 Rulleski konkurrence

Date & Time

maj 3, 2023 - maj 3, 2023 07:00 PM

Så går Vestcuppen 2023 i gang igen. Vejle Ski-og Motionsklub har fået æren at lægge ud. Tilmeldingen er åben Vejle 2023, 03.05.2023 : : my.race|result (raceresult.com)

Så onsdag 3. maj kl 19.00 går starten på 1. afd.

Ruten starter i umiddelbar afstand fra Hover Kirke, hvor der også er parkering. Der kan ikke parkeres biler på ruten da vejen som bekendt er smal.

Regler og vilkår gælder, og man færdes på egen risiko. Der er ingen regulering eller ensretning af trafik. Jeg vil forsøge at få nogle hjælpere til at stå i de tre sving hvor oversigtsforholdene er minimale.

Vi mødes omklædte inden start ellers er der omklædning i det fri.
Efter løbet er der bad og omklædning på Vejle Midtbyskole. Der vil som vanlig være et traktement efter løbet hvor man kan få stillet den værste sult.
Vi ses snart på rullerne og i hvert fald i Vejle den 3. maj 2023

På vegne af Vejle Ski-og Motionsklub
Jan Fogh

OM VESTCUPPEN
Hvad er Vestcup?
Vestcup er en række rulleskiløb arrangeret af fynske og jyske skiklubber. I år består Vestcup’en af 10 løb. Du bestemmer selv, hvor mange løb du har lyst til at deltage i.
Vestcup handler både om at udfordre sig selv, socialt samvær med andre skiløbere, konkurrence samt at have det fedt når vi står på rulleski. Derfor deltager du på dine helt egne præmisser om det så er at vinde, gennemføre eller hygge med de andre

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage i Vestcup. Børn, voksne, ældre og alt derimellem. Du må gerne være medlem af en anden skiklub end en af dem, som arrangerer Vestcup og faktisk behøver du slet ikke være medlem af en skiklub.

Er jeg mon god nok til at deltage?
JA! Så længe du føler dig nogenlunde sikker på skiene og kan komme fremad. Der er heller ikke noget krav om at skulle gennemføre den fulde distance. Løbene har en cirka distance på 15-18 km men har du lyst til at løbe det halve eller mindre, så gør du det – det handler om at få en god oplevelse

Discipliner
– Klassisk
– Skøjt
– Inliner

Pris: 25 kr. pr. løb

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Find stævneplanen for hele Vestcup’en på linket her: https://sites.google.com/vogel-kolte.dk/vestcup/stævneplan
Tilmeld dig her: https://my.raceresult.com/240450/info
Og læs i det hele taget mere om Vestcuppen her: www.vestcup.dk

Så går Vestcuppen 2023 i gang igen. Vejle Ski-og Motionsklub har fået æren at lægge ud. Tilmeldingen er åben Vejle 2023, 03.05.2023 : : my.race|result (raceresult.com) Så onsdag 3. maj kl 19.00 går starten på 1. afd. Ruten starter i umiddelbar afstand fra Hover Kirke, hvor der også er parkering. Der kan ikke parkeres biler…