marts 16, 2024 - marts 16, 2024
Birkebeinerrennet lørdag den 16. marts 2024
Birkebeinerrennet er for dig, der har lyst til udfordringer i fjeldet – 54 km i kuperet fjeldterræn fra Rena i Østerdalen til Lillehammer i Gudbrandsdalen. Løbet går i klassisk stil, og man starter i puljer efter præstation i tidligere års løb/seedningsløb, dvs. med behagelig løbsafvikling uden ”flaskehalse”. En specialitet for løbet er, at deltagerne skal løbe med rygsæk, som skal veje mindst 3,5 kg. Læs mere om løbet på www.birkebeiner.no
Denne fælles tur arrangeret af Holte Ski omfatter transport og overnatning i Lillehammer Fjellstue på Nordseter, både før og efter løbet. Søndagen kan du dermed bruge til endnu en tur i dejlige norske løjper, inden vi hen på eftermiddagen kører mod Gardermoen.
Lørdag morgen skal vi fra Nordseter ca. kl. 05.00 for at være fremme i Rena i god tid inden de første skal starte. Fordelen ved at bo på Nordseter er, at vi begge nætter sover i en rigtig seng i rum med max. 5 personer, og vi undgår at skulle pakke alt sammen og flytte efter første nat.
Pris for startgebyr indtil 29/2 er Nkr. 1.550,00 (ca. Dkr. 1.000,00). Herefter Nkr. 1.695,00.
Særtilbud til 31/10: Nkr. 1.395,00 (ca. Dkr. 900,00).
Unge fra 16 til 28 år kun Nkr. 1.280,00 (ca. Dkr. 825,00)
1) Du skal selv tilmelde dig løbet via www.birkebeiner.no
Betaling af startgebyr m.v. sker ved tilmeldingen (Visa-kort e.l.)
Du skal markere for afhentning af startnummer i Lillehammer.
Du skal som udlænding IKKE have norsk engangslicens.
Løbets afbestillingsregler bliver vist inden betalingen gennemføres.
2) Transporten foregår med fly, Kastrup – Oslo/Gardermoen og norsk bus, eller på anden vis med ankomst til Gardermoen senest fredag den 15. marts kl. 10.30, fx natbus, færge eller tog.
Du skal selv bestille og betale flybillet hos SAS med afrejse 15. marts kl. 9.00 og hjemrejse 17. marts kl. 20.15, pris pt. 1.365,00 incl. 8 kg håndbagage og 23 kg indchecket bagage.
Via aftale mellem DIF/Danmarks Skiforbund og SAS kan man få skipose med uden ekstra udgift. Billetten skal bestilles som Sportsrejse. Følg bestillingsvejledning i vedhæftede pdf.
Andre flyselskaber som fx Norwegian kan naturligvis også bookes, blot man er fremme 10.30.
3) Betaling for norsk bus samt 2 overnatninger og mad på Nordseter opkræves ultimo februar.
Der er inkluderet aftensmad/buffet fredag og lørdag, samt morgenmad/buffet lørdag og søndag. Vi forventer en pris i omegnen af dkr. 2.300,00 for bus, logi og mad.
Tilmeld dig denne del af turen ved snarest at sende undertegnede en mail med:
Navn / skiklub under Danmarks Skiforbund / mobilnummer. Senest 18. februar.
Birkebeinerrennet tilbagebetaler IKKE startgebyr mm. ved sygdom, men vi forsøger gerne at videresælge dit startnummer, hvis uheldet skulle være ude.
NB: Afbestillings-/sygeforsikring tegner du selv.
Turen arrangeres for medlemmer af alle skiklubber under Danmarks Skiforbund.
Holte Ski – Langrendsudvalget
Bjarne W. Rasmussen
Mobil 2374 8774. E-mail: bjarne.w.rasmussen@outlook.dk
Birkebeinerrennet lørdag den 16. marts 2024 Birkebeinerrennet er for dig, der har lyst til udfordringer i fjeldet – 54 km i kuperet fjeldterræn fra Rena i Østerdalen til Lillehammer i Gudbrandsdalen. Løbet går i klassisk stil, og man starter i puljer efter præstation i tidligere års løb/seedningsløb, dvs. med behagelig…