DM i Rulleski lang 2024

Posted by: Nikolaj Vang
Category: Forside slider, Konkurrence, Rulleski, Rulleski

Kongevejsløbet 2024

Officiel seedning til Vasaloppet 2025, klassisk stil på sorte 2’er hjul

DM rulleski, lang distance i fri stil samt FM-klasser i klassisk og FM-klasser fri stil.

Søndag den 29. september 2024, kl. 12.00

Ved Rudegård Stadion, arrangeret af Holte Ski. Reserver allerede dagen nu – kom og vær med til det store løb!

Konkurrencerne:

A) Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber:

Fællesstart kl. 12.00 for fri og klassisk stil.

Der konkurreres sideløbende i henholdsvis klassisk og fri stil.

I Fri stil skal rulleskiene have akselafstand på min. 530 mm og max. hjuldiameter er 100 mm.

I Fri stil på DM-distancerne skal der løbes på sorte 2’er gummihjul og i klassisk stil må der kun løbes på sorte 2’er gummihjul med bagspærre.

I øvrige klasser i Fri stil er alle hjultyper tilladt.

Der kåres Danmarksmestre og uddeles DIF-medaljer i til hurtigste dame og herre på DMdistancerne, Damer 32,4 km og Herrer 45,2 km, markeret med gult nedenfor.

I alle øvrige klasser i klassisk stil, og i fri stil kåres Forbundsmestre og der uddeles forbundsmedaljer.

Det er tilladt at rykke fra sin egen klasse til en klasse nærmere D/H21-39, eller til disse klasser.

DM/FM-klasser og distancer:

 

*Kun sorte 2’er gummihjul er tilladt. **Alle hjul tilladt inkl.

Speedhjul. Tallet i parentes angiver antal ture á 6,4 km. Den totale distance fås ved tillæg af opløbets ekstra 400 m. Det henstilles, at der kun tilmeldes børn, som er absolut sikre rulleskiløbere.

B) Kongevejsløbet – 45,2 km seedning til Vasaloppet eller kort 26 km:

Fællesstart kl. 12.00 (startnummer skal afhentes inden kl. 11.30 i Holte Hal 1).

1) Officielt seedningsløb til Vasaloppet, klassisk stil på 2’er hjul. Distance 45,2 km. Der skal løbes på egne rulleski med sorte 2’er gummihjul med bagspærrer. NB: Der kan i Kongevejsløbet max. opnås seedning frem til led 3 – nye regler fra Vasaloppet.

Der er attraktive præmier til de hurtigste.

Husk: – ved tilmelding at angive ønsket klasse i FM klassisk stil for at opnå placering der også.

2) Kort distance på 26 km, ikke seedningsløb, klassisk stil på 2’er hjul, egne rulleski, åben klasse. Der uddeles ikke præmier og medaljer.

Generel info for både A) og B):

Startnummer skal afhentes inden kl. 11.30 i Holte Hal 1.

Husk: Brug af hjelm og beskyttende briller er obligatorisk. Manglende briller og/eller hjelm medfører automatisk diskvalifikation. Der følges regler for Rulleskiløb udsendt af Danmarks Skiforbund.

Stævneplads: Rudegård Stadion, Kongevejen 464, 2840 Holte – og nærmeste omegn. Forstået på den måde, at vi har stadions faciliteter til rådighed. Selve konkurrencen foregår henne om hjørnet – på Hørsholm Kongevej med start ud for nr. 51. Se evt. www.krak.dk vælg Kort, indsæt: Hørsholm Kongevej 51, 2840 – så får du et overblik.

Parkering:  Rudegård Stadions p-pladser på Kongevejen 460 og 464.

Løjpe: 6,4 km ud-og-hjem løjpe på Hørsholm Kongevej, som afspærres for al øvrig trafik fra kl. 10.30 til 16.00. En udfordrende og kuperet løjpe. Der vil være start og sydligt vendepunkt ud for Hørsholm Kongevej nr. 51, og nordligt vendepunkt lige syd for krydset ved Høsterkøbvej-Gøngehusvej. Målet er på en bakketop 400 m nord for det sydlige vendepunkt (- så der er basis for en ekstra hård finish!!). Planlagt spærretid – dvs. sidste frist for start på sidste omgang – kl. 14.45.

Omklædning og bad: Rudegård Stadion, Holte Hal 1.

Forplejning: I startgebyret indgår saft, vand og frugt ved mål, samt efter løbet en portion pastasalat og drikke i Holte Hal 1. Vi byder desuden på kaffe, the og kage samme sted.

Overrækkelse af medaljer: Foretages i Holte hal 1 med forventet start kl. ca. 15.30.

Startgebyr og betalingsfrister: Nedenstående priser er inkl. tilmeldingsgebyr. Børn til og med 16 år deltager gratis.

• Til og med søndag den 15. september: Kr. 310,00

• Fra mandag den 16. september til og med torsdag den 26. september: Kr. 360,00

Vasafondens loyalitetsprogram: Hvis du har købt din startplads til Vasaloppet 2025 gennem Danmarks Skiforbund, kan du tilmelde dig Kongevejsløbet 45,2 km (seedningsløbet til Vasaloppet) søndag den 29. september 2024 med kr. 200,- rabat på tilmeldingsgebyret.

Indtast den kode for Kongevejsløbet, der stod i kvitteringsmailen, da du tilmeldte dig Vasaloppet gennem Danmarks Skiforbund. Koden er personlig og kræver at du står på denne:

Al tilmelding til Vasaloppet og betaling sker gennem Danmarks Skiforbund på her

Tilmelding og betaling til myraceresult: senest torsdag den 26. september kl. 24.

Tilmeldingen skal indeholde oplysning om flg.: Navn, fødselsår, klub, klasse, klassisk eller fri stil, Kongevejsløbet 45,2 km samt seedningsmål, eller kort 26 km, e-mail og telefonnummer.

OBS – Der er ikke mulighed for tilmelding efter torsdag d. 26. september.

På gensyn, fra Holte Ski – Langrendsudvalget

E-mail: bjarne.w.rasmussen@outlook.dk  Tlf. 2374 8774

Hent invitationen her