Fem skisportsatleter er udtaget til Vinter-OL 2026

Posted by: Natalie Raagaard Hansen
Category: Alpin, Forside slider, Konkurrence, Nyheder, Skiskydning
OL 2026 · Udtagelse

Fem skisportsatleter er udtaget til Milano Cortina 2026

Skisport er på mange måder synonymt med vinter-OL, og danskerne kan se frem til et væld af spændende konkurrencer på pisten, i sporene og på løjperne, når Milano Cortina 2026 snart skydes i gang.

Til vinter-OL i Milano Cortina er fem skisportsatleter udtaget for Danmark – heriblandt to grønlandske atleter, der repræsenterer Danmark.

De udtagne atleter

Christian Borgnæs – Alpin, herrer

Clara-Marie Vorre – Alpin, kvinder

Sondre Slettemark – Skiskydning, herrer

Ukaleq Slettemark – Skiskydning, kvinder

Anne Bünemann de Besche – Skiskydning, kvinder

Sportschefen om udtagelsen

“Vi er i Danmarks Skiforbund stærkt begejstrede over, at vi kan sende et relativt stort hold på fem atleter afsted til vinter-OL. Holdet er en god blanding af talent og rutine, og vi får bestemt mulighed for at se en række fine præstationer i såvel skiskydning som de alpine discipliner.”

– Thomas Jacobsen, sportschef i Danmarks Skiforbund

Debutanter og erfaring

I de alpine discipliner får Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs deres OL-debut, mens Anne Bünemann de Besche og Sondre Slettemark også står foran deres første OL-optræden i skiskydning.

Ukaleq Slettemark har allerede olympisk erfaring med sig fra Beijing 2022.

Milano Cortina 2026 nærmer sig – og vi er klar.

OL-udtagelse 2026