Nyt fra FIS: Cut-resistant undertøj bliver obligatorisk i nogle konkurrencer i alpint
Fra og med sæsonen 2025/2026 indfører FIS nye krav til cut-resistant undertøj i alpint skiløb. Formålet er at øge sikkerheden for atleterne og reducere risikoen for skæreskader under styrt.
Hvad betyder reglerne?
Cut-resistant undertøj skal bæres under fartdragten og skal beskytte mod skader på ben og hofter. Ifølge FIS’ opdaterede udstyrsregler bliver det obligatorisk at bruge godkendt cut-resistant undertøj i alle FIS-konkurrencer i følgende konkurrencer:
Undertøjet skal dække området fra hoftekammen til toppen af støvlen, og opnå minimum 3-stjernet beskyttelsesniveau i FIS/DITF-teststandarden. Se nedenfor hvilke producenter der pt. er godkendt til denne standard.
Anbefales allerede nu
Selvom kravet i første omgang gælder for de højeste konkurrenceniveauer, anbefaler vi at løbere og klubber allerede nu begynder at bruge cut-resistant undertøj i både træning og nationale konkurrencer. Det bidrager til øget sikkerhed og forbereder atleterne på kommende krav.
En del af en bredere sikkerhedsindsats
Kravet om skære-resistent undertøj er en del af FIS’ løbende arbejde med at forbedre sikkerheden i alpint skiløb. I de seneste år er der også blevet indført regler om fx airbag-veste i fartdiscipliner og standarder for beskyttelsesudstyr i tekniske discipliner.
De fulde regler kan findes i FIS-dokumentet “Specifications for Alpine Competition Equipment (juli 2024)” her.
Vi følger udviklingen og vil informere klubber og trænere, hvis kravene udvides til flere konkurrenceniveauer.