Juniorlandshold til junior-VM i langrend 2026 er nu udtaget

Posted by: Natalie Raagaard Hansen
Category: Forside slider, Interview, Langrend, Nyheder
Langrend · Junior-VM 2026

Juniorlandsholdet til junior-VM i langrend 2026 er udtaget

Vores juniorlandshold til junior-VM i langrend 2026 er nu udtaget. Mesterskabet afholdes i Lillehammer i Norge fra den 1. til 8. marts.

Der konkurreres i disciplinerne sprint i fri teknik, 20 km massestart i fri teknik, 10 km klassisk med individuel start samt mixed stafet. VM afholdes for både juniorer (U21) og U23-løbere.

Udtagelsen

Holdet er et fælles dansk-grønlandsk hold og består af følgende udøvere:

Frederik Holmberg

Sasja Hendriksen

Marika Magnussen

Falk Halkier Egelie

Qunaaq Jensen

Sondre Holås Sødring

Eske Rønnau

Elias Nordahl Wallbohm

Holdet ledes af Nicholai Sødring Carlsen og Majaq Heilmann.

Et vigtigt springbræt

“Junior-VM er det største internationale FIS-arrangement for juniorer og fungerer som et vigtigt springbræt for atleter, der ønsker at nå videre til World Cup, VM og OL. Med deltagelsen ved junior-VM påbegynder vi opbygningen af en langsigtet langrendssatsning med det formål at etablere danske løbere i den internationale elite.”

– Nicholai Sødring Carlsen

Frem mod mesterskabet

Hele holdet er lige nu samlet i Sjusjøen nær Lillehammer til pre-camp, inden mesterskabet skydes i gang den 1. marts.