Efter nogle dage med ganske koldt vejr blev løberne, til Danmarks Skiforbunds alpine Nordkredsmesterskaber, mødt af nærmest behagelige temperaturer.
I dag blot 4 – 5 graders frost. Underlaget var nærmest perfekt, dette efter et superarbejde af de lokale piste folk som natten op til løbet virkelig havde fået bearbejdet sneen så den stod knivskarp og hård til konkurrence start.
Dagens konkurrence til Nordkredsmesterskaberne 2024 stod på slalom.
Banen var sat på en ny pist i forhold til hvor der traditionelt afvikles konkurrencer, nemlig sort 22. En henvisning som nok er mest aktuel for lokalekendte.
Men sort 22 er en af området bedste pist, og en pist som traditionelt ikke benyttes til konkurrence afvikling. Så superherligt at den lokale Raceskole TRA, og Skistar kunne finde sammen om at tilbyde denne pist til årets NKM.
Mere end 60 løbere stod klar i startområdet.
Først var det konkurrencerne i langbane for alle U14 og op, inden de yngste løbere U12 og ned skulle afgøre deres konkurrence i en lidt kortere bane sat med knæporte,
Begge baner var sat meget rytmisk, en banesætning som passede løberne perfekt. Kun ganske få lykkedes ikke at komme igennem de to gennemløb.
Så stemningen i mål området var høj, ikke mindst fordi forældre til løberne, og de løbere som var kommet i mål alle blev i mål området og skabte en nærmest euforisk stemning.
Efter Slalom konkurrencen stod den på afvikling af Parallelslalom, et nyt initiativ som set på baggrund af de mange tilmeldte, også et populært nyt initiativ.
Dagen sluttede med det traditionsrige Lucia optog hvor alle løberne i år gennemførte den på ski. En festlig afslutning på en helt igennem fantastisk dag.
Nordkredsmesterskaberne fortsætter lørdag den 14. december med afviklingen af Storslalom konkurrencerne.
Se resultater fra dagen slalom konkurrence her: