Hjemsendelse af to medarbejdere

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Nyheder

Hjemsendelse af to medarbejdere.

På trods af DIF’s og DGI’s tilpassede anbefalinger om udendørsidræt. Så er fremtiden for idrætten stadig usikker. Aflyste arrangementer og de fortsatte anbefalinger om fysisk distance samt, at skisæsonen 19/20 er slut og det faktum, at udøvelse af vores sport på sne er ligeledes usikker, da vi endnu ikke ved hvornår destinationerne åbner op har den konsekvens for Danmarks Skiforbund, at vi ser os nødsaget til at hjemsende to medarbejdere.

For at sikre skiforbundets fortsatte drift bedst muligt er det derfor besluttet at søge om lønkompensation for Lene Svanebjerg og Nicolaj Salomon Vang i den periode som er mulig, dvs. med udgangspunkt i hjemsendelse hurtigst muligt.

Ved denne beslutning vil vi kunne sikre forbundets fortsatte drift, når vi får gang i sporten igen. Det er ingenlunde en optimal situation, men en beslutning som vi bliver nød til at træffe.

For jer skiklubber betyder det, at I stadig kan henvende jer til skiforbundet, men I må muligvis forvente en længere svartid. I skal kontakte Kenneth Bøggild, kontaktinfo findes på hjemmesiden.

Vi håber I har forståelse for og bakker op om denne svære beslutning.

Filer til download:

Hjemsendelse af medarbejdere
Klubmail om COVID-19 – kompensationsmuligheder

Med venlig hilsen
Kenneth Bøggild
Danmarks Skiforbund
Administrationschef