marts 2, 2025 - marts 2, 2025
Vasaloppet er det klassiske svenske skiløb fra Sälen til Mora, hvor du skal løbe 90 km på langrendsski i klassisk stil. Vasaloppet foregår søndag den 2. marts 2025.
Se mere om løbet på vasaloppet.se
Deltagere:
Du skal fylde 17 samme år som du deltager. Du skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund for at deltage i Vasaloppet gennem Danmarks Skiforbund. Deltagelse sker under eget ansvar og risiko.
Danmarks Skiforbund tilbyder
Og som noget nyt i 2025:
Du kan læse mere om programmet nedenfor.
Tilmelding og betaling:
Tilmeldingen åbner lørdag den 30. marts 2024 kl. 12:00. Salg af startnumre lukker søndag 16/2-2025 kl 21 og salg af transport og logi lukker lørdag den 22/2-2025 12:00. Eller tidligere, hvis der er udsolgt.
Du kan tilmelde dig:
Priser fremgår af Tilmeldingssiden, hvor du også tilmelder dig.
Din tilmelding er bindende og kan ikke refunderes. Du kan kun deltage i dit eget navn. For køb af startnummer gælder at hver person, der tilmeldes Vasaloppet skal have sin egen e-mailadresse. Det vil sige, at 2 personer eller flere, ikke kan anvende samme e-mail ved tilmelding til Vasaloppet.
Tilmeldingerne til Vasaloppet vil blive sendt løbende til Vasaloppets administration. Du bliver orienteret pr. email når det sker.
*Bussen fredag morgen er et nyt initiativ i år og hvis der ikke er nok tilmeldinger vil turen blive aflyst. Bliver turen aflyst vil ALLE blive overført til afgangen fredag aften. Vil du dog stadig deltage i NatVasan og altså selv arrangere transport fredag morgen, vil du få tilbudt en rabat, da du så kun kører med den ene vej, dvs. retur til Danmark. Beslutningen om hvorvidt turen gennemføres vil blive truffet senest søndag den 5/1-2025 – og alle tilmeldte vil få direkte besked.
Bus:
Busserne er med 4 stjerner og mest mulig benplads.
Der vil være 2-3 busser – fordeling sker på basis af tilmelding og ønsker om opsamlingssted.
Logi:
Med forplejning: Skolen: Centralskolan, Västra Bangatan 20, 782 30 Malung, Sverige
Uden forplejning: Hole Bystugan: Bönhusvägen 18, 782 35 Malung, Sverige. (Bemærk begrænset antal pladser)
Begge steder sover man på eget liggeunderlag og sovepose i storrum.
Forplejning:
Overnattende på Centralskolen er med forplejning på skolen. Der serveres morgenmad, frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad søndag.
Logi Hole Bystuga er uden kost, her er der mulighed for selvhushold. Der kan købes fødevarer i ICA og Lidl i Malung. (Bemærk begrænset antal pladser)
Efter målgang og omklædning i Mora, serverer Vasaloppet et simpelt måltid mad/sandwich.
Jyllandsbussen får morgenmad mandag morgen.
Logi:
Hotelbussen holder helt tæt ved startområdet – omkring led 10. Her sover man i egen kabine med opredning – du behøver ikke at medbringe sengetøj. Hotelbussen er med toilet, men uden bad.
Kost:
Hotelbussen er med morgenmad, frokost og aftensmad lørdag, morgenmad, morgenmad søndag og sandwich fra kl. 20 søndag aften.
Drikkevarer er selvbetaling
Efter målgang og omklædning i Mora, serverer Vasaloppet et simpelt måltid mad/sandwich.
Loyalitet:
Har du været med hotelbussen til Vasaloppet de sidste 2 år vil du blive kontakte for tilbud om tidlig tilmelding.
Forbehold:
Vi forbeholder os retten til at ændre rute, tidspunkt, opsamlingsstederne og logi i forhold til logistik og deltagerantallet.
Foreløbigt program for busserne:
Endelig rejseplan med opsamlingssteder, tider og logi vil blive sendt pr. mail lørdag ugen før Vasaloppet. Foreløbig regjseplan er som nedenfor:
Foreløbigt program for hotelbus:
Er du med bussen fredag morgen og deltager i Nattvasan gælder
Danmarks huen, pandebånd og buff:
Ved tilmeldingen, kan du bestille en Danmarks hue, buff og/eller et pandebånd i danske farver. Du kan også købe dette uafhængigt af tilmeldingen. Bestiller du sammen med startnummer/transport er det inkl. forsendelse. Køber du blot hue/pandebånd kommer der porto på. Hvis de er på lager afsendes der løbede – ellers medio december.
Engang havde Vasaloppet Dannebrog på startnummeret, og de danske deltagere i Vasaloppet blev ofte mødt med et ”Heja Danmark” fra publikum når de løb forbi. Det forstummede, da Vasaloppet fjernede Dannebrog fra startnummeret, og mange manglede disse ”Heja Danmark”. Heraf opstod ideen til Danmarkshuen, og har du huen på, er ”Heja Danmark” tilbage i sporet og til dig.
Der er også mulighed for senere at købe lækkert langrendstøj fra TrimTex. Dette sættes til salg i efteråret – alle tilmeldte får direkte besked når salget åbner.
Hvis du skulle blive forhindret i at deltage, kan du sætte dit startnummer/transport til salg. Jeg tilbyder at du kan gøre det ved at bruge det ændringslink, der er i den mail, du modtager efter tilmeldingen. Dit navn, telefon og email vil så optræde offentligt på “Salgslisten” under “Deltagere“. Så kan potentielle købere kontakte dig direkte.
Ændring af navn på startnummer til Vasaloppet:
Indtil startliste data afleveres til Vasaloppet kan du selv ændre data ved hjælp af det ændringslink du har fået tilsendt da du gennemførte tilmeldingen..
Er data blevet afleveret til Vasaloppet skal du selv kontakte Vasaloppet for at få ændret data. Tilmeldinger vil løbende blive afleveret til Vasaloppet og det vil blive markeret på din tilmelding. Se her for ændring af startliste data. Det gælder også hvis du sælger dit startnummer til en anden.
Har du solgt/købt et startnummer efter at data er afleveret til Vasaloppet skal du også selv sørge for at informationerne bliver ændret. Du følge proceduren her.
Ændring af bus og logi:
Hvis du overtager en anden persons transport og logi, skal nedenstående procedure ved ændringer overholdes. Der lukkes for afbud, ændring af navn på busdeltager og/eller opsamlingssted onsdag kl 18:00 i ugen før afgang.
Da du foretog dit køb, modtog du en e-mail. I den mail er der et link til selvbetjening i forbindelse med ændring af stamdata, information til Vasaloppet og opsamlingssted for bus. Selve varen, der er købt, kan ikke ændres.
Vil du ændre opsamlingssted, får nyt mobilnummer eller andet så skal du selv ændre det gennem linket i den modtagne mail.
Har du solgt/købt transport skal du også selv sørge for at informationerne bliver ændret. Du kan altid ændre transport information indtil i ugen op til løbet vha. det link der var i tilmeldingen.
Du sørger selv for om-seedning, hvis relevant. Se https://www.vasaloppet.se og https://vasaloppet.se/lopp/skidlopp/vasaloppet/seedning/. Du kan se dit startled på startlisten til Vasaloppet.
Dit køb af startnummer, bus eller logi kan ikke refunderes. Økonomisk kompensation grundet afbud et mellemværende mellem dig og dit forsikringsselskab.
Hvis løbet aflyses afgør Vasaloppet mulighederne for refusion/overførsel af startplads til efterfølgende år. Retningslinjer vil kunne findes her.
Betaling til bus og logi tilbagebetales ikke.
Derfor må det på det kraftigste anbefales, at du selv tegner en rejseforsikring, afbestillings- og aflysningsforsikring, hvis du ønsker dækning for sygdom, tilskadekomst eller aflysning af Vasaloppet.
Skulle der opstå force majeure, katastrofer eller epidemier, vil vi følger myndighedernes gældende retningslinjer, derfor må vi være forberedte på, at der kan komme ændringer i forhold til afviklingen af Vasaloppet, transport og logi.
På https://www.facebook.com/dedanskevasaloebere finder du De Danske Vasaløbere’s facebookside. På dedanskevasaloebere.dk kan du finde yderlige information.
På www.vasaloppet.se, kan du finde udførlige informationer om Vasaloppet.
Velkommen til Vasaloppet
På vegne af Danmarks Skiforbund
Nikolaj Kolte
Vasakoordinator
E-mail: nk@skiforbund.dk
Web: https://dedanskevasaloebere.dk/
Danmarks Skiforbund indbyder til VASALOPPET Søndag den 2 marts 2025 Vasaloppet Vasaloppet er det klassiske svenske skiløb fra Sälen til Mora, hvor du skal løbe 90 km på langrendsski i klassisk stil. Vasaloppet foregår søndag den 2. marts 2025. Se mere om løbet på vasaloppet.se Deltagere: Du skal fylde 17 samme år som du deltager….