3. afdeling af Vest Cup 2023 Rulleski konkurrence

Date & Time

maj 24, 2023 - maj 24, 2023 07:00 PM

3. afdeling af Vest Cup foregår i Odense, onsdag den 24. maj – start kl 19.

Løbet afvikles på den anlagte rulleskibane på Stige Ø – et naturområde, som ligger lige ud til Odense Kanal og Odense Fjord. Der er gode P-pladser i området, med kort afstand til rulleski banen. Her findes også toiletter og en kiosk med is, pølser, vand, m.m.

Der afvikles følgende discipliner:

  • Klassisk stil (12 omgange),
  • Fri stil (14 omgange),
  • Mix (6 omgange klassisk efterfulgt af 6 omgange skøjt. Dette indebærer et skibytte, idet man ikke må skøjte videre på de klassiske ski).
  • Mix-stafet (2-mands hold, der skiftes til at løbe en omgang. Summen skal blive til 6 omgange klassisk og 6 omgange skøjt). Deltagerne skal være fra samme klub. M/K er underordnet. Mix-stafet tæller ikke med i samlet stilling til Vestcup

NB! Hjelm og øjenbeskyttelse er påbudt! Ruten er noget kuperet og har skarpe sving, så af sikkerheds-mæssige grunde er speedski ikke tilladt, idet der på den relativt korte bane vil være en del overhalinger. Der SKAL løbes på 2’er hjul eller langsommere.

Banen er ca. 1320 meter lang i et kuperet terræn (se kortet). Der kan også løbes på skøjter, hvis man ønsker det. Der løbes i ca. 1 time.

Startgebyr:

Voksne 25 kr. (Stafet 2 x 25 kr). Børn til og med 16 år er gratis. HUSK tilmelding til løbet på:
https://my.raceresult.com/203583/ – der kan IKKE tilmeldes på dagen.

Omklædning:

Der er ikke omklædningsrum på stedet, men toiletbygningen kan anvendes til omklædning – de fleste klæder dog om ved deres biler.

Mødested:

Søpavillonen på Stige Ø, Østre Kanalvej 7, 5000 Odense C

Følg Havnegade/Østre Kanalvej til Søpavillonen. (Se kortet)

Vi opfordrer til at folk bliver til fælles afslutning omkring bålet, hvor der vil være en forfriskning og lodtrækningspræmier

Vel mødt – husk det’ mest for sjov!

Odense Skiklub – www.odenseskiklub.dk

OM VESTCUPPEN
Hvad er Vestcup?
Vestcup er en række rulleskiløb arrangeret af fynske og jyske skiklubber. I år består Vestcup’en af 10 løb. Du bestemmer selv, hvor mange løb du har lyst til at deltage i.
Vestcup handler både om at udfordre sig selv, socialt samvær med andre skiløbere, konkurrence samt at have det fedt når vi står på rulleski. Derfor deltager du på dine helt egne præmisser om det så er at vinde, gennemføre eller hygge med de andre

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage i Vestcup. Børn, voksne, ældre og alt derimellem. Du må gerne være medlem af en anden skiklub end en af dem, som arrangerer Vestcup og faktisk behøver du slet ikke være medlem af en skiklub.

Er jeg mon god nok til at deltage?
JA! Så længe du føler dig nogenlunde sikker på skiene og kan komme fremad. Der er heller ikke noget krav om at skulle gennemføre den fulde distance. Løbene har en cirka distance på 15-18 km men har du lyst til at løbe det halve eller mindre, så gør du det – det handler om at få en god oplevelse

Discipliner
– Klassisk
– Skøjt
– Inliner

Pris: 25 kr. pr. løb

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Find stævneplanen for hele Vestcup’en på linket her: https://sites.google.com/vogel-kolte.dk/vestcup/stævneplan
Tilmeld dig her: https://my.raceresult.com/240450/info
Og læs i det hele taget mere om Vestcuppen her: www.vestcup.dk

3. afdeling af Vest Cup foregår i Odense, onsdag den 24. maj – start kl 19. Løbet afvikles på den anlagte rulleskibane på Stige Ø – et naturområde, som ligger lige ud til Odense Kanal og Odense Fjord. Der er gode P-pladser i området, med kort afstand til rulleski banen. Her findes også toiletter og…