Danmarks Skiforbunds formand, Anna Harboe Falkenberg stiller som kandidat til Danmarks idrætsforbunds bestyrelse

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Generel info, Nyheder

Danmarks Skiforbunds formand, Anna Harboe Falkenberg stiller som kandidat til Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse. Anna vil være en styrkelse af idrætten, og vil i DIFs bestyrelse arbejde for et endnu bedre og tættere samarbejde mellem DIF, specialforbundene og klubberne.

Valg til Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse lørdag den 29. april 2023. Umiddelbart et mindre betydende valg. Men er det så det? DIF er hovedorganisation for mere end 13.000 klubber, 62 specialforbund med mere end 2.000.000 medlemmer. Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer, og en formand. Formandskabsvalget er denne gang knap så spændende, da den nuværende formand Hans Natorp, genopstiller og det uden modkandidat. Men for de tre poster til bestyrelsen bliver det spændende, da der her er fem kandidater. I år har Danmarks Skiforbund rakt ud, ved at formand Anna Harboe Falkenberg stiller til valg til DIF-bestyrelse.

Anna går til valg med et ønske om at styrke diversiteten – ikke kun kønsdiversitet, men også den faglige diversitet. Hun byder ind med væsentlige kompetencer og stor erfaring indenfor kommunikation, evnen til at tænke udefra og ind, samt en stor personlig erfaring med frivillighed. Tre centrale egenskaber som, vil være med til at styrke DIFs bestyrelse, og derved være med til at styrke sammenholdet mellem DIF, specialforbundene og klubberne, så vi er sammen om at udvikle idrætten.

Se mere om Anna Harboe Falkenberg, samt gå i dialog med hende om hvordan hun vil gøre en forskel i DIF. Hvordan hun sammen med specialforbundene, klubberne og de mange frivillige vil styrke udviklingen af Idrætten, på følgende link:

Facebook https://www.facebook.com/DIFkandidatAnnaHarboeFalkenberg

LinkedIn https://lnkd.in/e4_jpbaX