COVID-19 opdatering – Østrig indfører skærpede indrejserestriktioner pr. 25/12 opdateret 23.12.

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: For Skiklubberne, Generel info, Nyheder

Østrig har forkortet gyldigheden af en PCR-test. En PCR-test må nu maks. være 48 timer gammel.

Flere lande, herunder Danmark, gælder fra 25. december 2021 som virusvariantområde. Der gælder derfor skærpede regler for indrejse i Østrig.

Alle skal før indrejse registrere sig online på denne Pre Travel Clearance-formular, som tidligst kan udfyldes 72 timer før indrejse. Man skal registrere sig uanset om man indrejser med fly, bil eller tog.

Som hovedregel skal man gå i 10 dages karantæne, hvor man kan teste sig fri med en negativ PCR-test på 5. dag. Indrejsedagen tæller som dag 0.

For at undgå karantæne skal personer, der er fyldt 15 år eller mere, kunne forevise følgende:

  • Dokumentation for 3. vaccinestik SAMT en negativ PCR-test, der højst må være 48 timer gammel fra testtidspunktet. Personer, der har modtaget et 1. stik med Johnson&Johnson og derefter et boosterstik med Johnson&Johnson eller en anden EMA-godkendt vaccine SAMT en negativ PCR-test på højst 48 timer kan ligeledes indrejse uden karantæne.

Læs mere om indrejseregler i Østrig: (På tysk)

Boostervaccinen er gyldig fra vaccinationstidspunktet.

Vaccinering med to forskellige vacciner accepteres (Krydsvaccinering).

Kan du ikke forevise en negativ PCR-test ved indrejsen pga. tidligere smitte med COVID-19 (inden for de seneste 90 dage), har du mulighed for at fremvise en lægeerklæring på engelsk eller tysk. Skabelon på lægeerklæring på engelsk. Denne erstatter krav om PCR-test. Immunitetsbevis er ikke tilstrækkeligt i dette tilfælde.

Karantæne kan tilbringes på hoteller, eller i en feriebolig. Man skal kunne dokumentere, at man må opholde sig på stedet fx via en reservation. Karantænen kan ligeledes tilbringes hos private venner eller familie. Her skal man sørge for adskillelse til ikke-smittede.

Indrejse med børn:

Børn under 12 år: De er undtaget fra testpligt mv. ved indrejse og rejser på samme dokumentation som forældrene/værgerne.

Børn (12 – 15 år): For børn og unge fra 12 år (eller født efter den 1. september 2006), der ikke er fuldt vaccineret eller tidligere smittede, er der mulighed for at opnå den krævede 2-G-status (2-G-status: “geimpft/genesen” på tysk, svarer til “vaccineret/tidligere smittet”) med det såkaldte “Holiday Ninja Pas“, hvilket vil give adgang til spisesteder, hoteller, kulturtilbud m.fl. Du kan læse mere om Holiday Ninja Pas her. Ved indrejse kræves en negativ PCR-test, der højst må være 48 timer gammel.

Børn over 15 år: Her gælder samme regler som for voksne.

Der stilles ikke krav om test eller pre-travel clearance ved transit.

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Bemærk – Du skal altid kunne vise de oprindelige testresultater i enten fysisk eller elektronisk format.

Udenrigsministeriets rejsevejledning for Østrig (https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/oestrig/).

Læs mere på ambassadens hjemmeside: https://bit.ly/3soVMqr se under lokale regler