På grund af den begrænsede tilslutning til årets klubdialogmøde i Aarhus den 29. november 2025, har vi besluttet at ændre formatet fra et fysisk møde til en række separate webinarer – ét webinar for hvert spor.
Et større antal klubber har tidligere efterspurgt netop denne form, og selvom vi havde håbet på et fysisk dialogmøde, må vi erkende, at tiden er løbet fra denne type møder i den nuværende form.
Kort før tilmeldingsfristen har vi kun modtaget tilmeldinger fra fire klubber, og derfor giver det bedst mening at samle kræfterne om et mere fleksibelt og tilgængeligt format.
Vi tager naturligvis direkte kontakt til de klubber, der allerede har tilmeldt sig.
Tidspunkterne for de enkelte webinarer vil blive meldt ud senest den 26. november 2025.
Vi glæder os fortsat til at mødes – bare online – og til at skabe et format, hvor flere har mulighed for at deltage og bidrage.