5 hurtige med Nicolai Østerbye Madsen

Posted by: Nikolaj Vang
Category: Alpin, Forside slider, Generel info, Interview, Nyheder, Uddannelse

Vi har haft fornøjelsen af at tale med Nicolai Madsen, en 33-årig alpin skiløber fra København, der allerede fra barnsben har været en del af Skiklubben Hareskov. Med en stærk passion for skisport har Nicolai opnået imponerende resultater, herunder deltagelse i VM i Alpint hele to gange, senest i den Garmisch-Partenkirchen i 2011. Gennem hårdt arbejde og dedikation har han opbygget en unik forståelse for sporten, som han nu viderefører. I dag bruger han sin erfaring til at inspirere og udvikle unge talenter som træner for Skisport Danmark, hvor han hjælper næste generation med at nå deres mål.

Hvad driver og motiverer dig som træner?

“Min passion for skiløb og ønsket om at se både individuelle atleter og det danske hold udvikle sig. Der er noget helt særligt ved at være en del af den rejse.”

“Jeg elsker muligheden for at rejse og opleve verden gennem skiløb”

Hvad glæder du dig mest til, når det kommer til ski?

“Jeg ser frem til de dage, hvor føret er hårdt, men også de dage, hvor sneen vælter ned.”

Hvad er dine mål for fremtiden inden for skiløb?

“Mit største mål er, at Danmark snart får et stærkt Europa Cup-hold, som kan konkurrere på højeste niveau i Europa.”

Hvordan startede din trænerrejse?

“Min trænerrejse startede lidt tilfældigt, da jeg begyndte på universitetet. Jeg havde selv været portløber, og savnede sporten.”

Hvad synes du er det mest givende ved at være træner og frivillig?

“Det mest givende er at bygge stærke relationer med skiløberne og se dem opnå succes både på og uden for pisterne.”

Hvad er din filosofi omkring træning og udvikling af skiløbere?

“Jeg tror på alsidighed og skiglæde. Det handler om at skabe en balance mellem teknisk dygtighed og den glæde, man får ved at stå på ski.”

Hvad har været din vildeste oplevelse på ski?

“Min vildeste oplevelse må være en randotur i Lofoten og at deltage i VM 2011 i Garmisch-Partenkirchen som løber. Det var uforglemmeligt.”

Vi vil gerne takke Nicolaj for at have afsat tid til at tale med os midt i hans travle program, og vi ønsker ham en god skisæson! Du kan følge Nikolaj på hans Instagram-profil for flere opdateringer. Hvis du er sulten på flere interviews med danske skiløbere, kan du med fordel tjekke “3 hurtige” med Christian Skov Jensen (alpin skiløber), Leonora Rønhede (Skiskytte) og Christian Borgnæs (alpin skiløber)