10 in København
Meld dig ind i en skiklub og bliv bedre til at stå på ski og snowboard

En masse glade danske alpinister har netop afsluttet tre dages fine konkurrencer på Hafjell i Steep & Deep Cup 2017/18.

IMG_1828[1]

Som noget nyt afvikledes torsdag Super G til de danske Sjællandskredsmesterskaber. Normalt afvikles der på en sæson kun Super G i forbindelse med de danske mesterskaber, men i år har vi besluttet, at indføre et Super G mere på Kjus løjpen på Hafjell, som ikke er helt så stejl som Olympia løjpen, som udover de danske mesterskaber blandt andet har lagt bakke til OL og World Cup.

Også de yngre løbere fra U-10 og U-12 gruppen fik lov at deltage – og der var udelt begejstring for dette – det er bestemt et tiltag, der er kommet for at blive.

I Super G var hurtigste dame Marie Klint Nielsen og hurtigste herre Lucas Moran – begge fra Skiklubben Hareskov.

IMG_1824[1]

I storslalom fredag var der en bemærkelsesværdig debut fra Arthur Månsson, som bor i Stockholm, men har dansk mor – Arthur er født i 2005, men blev alligevel dagens næsthurtigste herre efter dagens hurtigste herre, Thor Oksholm.

På damesiden var Marie Klint Nielsen igen hurtigste kvinde.

Blandt de små børn (U-12 og yngre var der mange meget fine præstationer. Søskende parret Victoria og Alexander Boniolo Lund gjorde rent bord og var hurtigste pige og dreng i U-12 og yngre – de har en stor fremtid på sneen.

Slalomløbene lørdag blev igen afviklet i god stemning.

Marie Klint fuldendte sit hattrick med sin 3. samlede hurtigste tid for kvinder – og unge Arthur Månsson satte alle sine ældre konkurrenter til vægs – særdeles imponerende.

Blandt U-12 og yngre børn var Victoria Boniolo Laund igen hurtigste pige, mens Mikkel Witt Andersen var dagens hurtigste løber.

Resultatlister fra slalom og storslalom kommer snarest.

Tak til alle der hjalp med afviklingen af konkurrencerne.

SKM 18