15 in København
Meld dig ind i en skiklub og bliv bedre til at stå på ski og snowboard

Pressemeddelelse:

Brøndby den 21. december 2017

En hel dag gratis på ski

For andet år i træk afvikles der en gratis dag på ski for børn, på Vallåsen i Sydsverige, kun 1,5 times kørsel fra København. Det er søndag den 21. januar 2018, hvor Danmarks Skiforbund, Skiklubben Hareskov og Vallåsen/Branäs Gruppen er gået sammen om at arrangere World Snow Day.

Efter sidste års store succes med 200+ deltagende børn gøres der denne vinter, med World Snow Day en ekstra indsats for, at endnu flere unge i alderen 4-14 år får en fantastisk dag på ski og bliver fascineret af skisporten. World Snow Day er en årlig tilbagevendende begivenhed under det internationale skiforbund (FIS) og i 2018 arrangeres der mere end 500 events i 39 lande.

– Det bliver en fantastisk skidag med skileje, undervisning og liftkort, og det hele er gratis for deltagerne på Vallåsen. Der er ingen tvivl om, at deltagerne får en stor oplevelse, fortæller administrationschef i Danmarks Skiforbund, Kenneth Bøggild.

Danmarks største skiklub, Skiklubben Hareskov, er også begejstret for at være med på Vallåsen.

– Vi glæder os meget til at åbne en helt ny verden for børn og unge med skiløb og snowboard, lyder det fra formand Steen Rath, Skiklubben Hareskov.

– Vi har allerede fornøjelsen af at tilbyde vores mere end 3.500 medlemmer aftenski på Vallåsen hver fredag aften i sæsonen, så vi ved at det en sjov og god oplevelse for hele familien at tage på ski deroppe.

Vallåsen har en lang tradition for danske skigæster.

– Vi er vant til at have gæster, som står på ski for første gang og glæder os derfor meget til at hjælpe en ny generation af danskere til at opdage glæden ved at stå på ski. Samtidig er vi vant til at samarbejde med Danmarks Skiforbund og Skiklubben Hareskov, lyder det fra Mikael Elford, der er Branäsgruppens marketing- og salgsmanager.

WSDOm World Snow Day

FIS World Snow Day er en årlig tilbagevende begivenhed, der oprettet af det internationale skiforbund (FIS), for gøre en ekstra indsats for, at endnu flere børn og unge i alderen 4-14 år får en fantastisk dag på ski og bliver fascineret af skisporten. I 2018 arrangeres der mere end 500 events i 39 lande.

FIS World Snow Day på Vallåsen søndag den 21. februar arrangeres i fællesskab af Danmarks Skiforbund, Skiklub Hareskoven og Vallåsen/Branäs Gruppen samt med instruktører fra andre skiklubber på Sjælland.

Det er andet år i træk, der afvikles en gratis dag på ski for børn, på Vallåsen i Sydsverige, kun 1,5 times kørsel fra København, og efter sidste års store succes med 200+ deltagende børn gælder vi os til at gentage FIS World Snow Day, hvor vi forventer en endnu større deltagelse.

Tilmelding

Læs mere her

PressemeddelelseWorldSnowDay_2017