18 in København
Meld dig ind i en skiklub og bliv bedre til at stå på ski og snowboard

Det er hårdt og spændende at være ung alpin konkurrence FIS løber.

Alpinisterne er nu i fuld sving med konkurrencesæsonen og for det danske juniorlandshold har den seneste samling varet fra d. 12. december til 22. december med løb i svenske Fjätervålen og norske Ål.

Ida Brøns og Thor Oksholm får feed back af træner Jernej Koblar efter et slalomløb i Ål.
Ida Brøns og Thor Oksholm får feed back af træner Jernej Koblar efter et slalomløb i Ål.

Dette var anden samlingsperiode med konkurrencer og træning efter den første tur til Funäs, Geilo og Hemsedal.

På den seneste tur deltog Ida Brøns, Marcus Vorre og Thor Oksholm i hele programmet. Christian Skov Jensen og Laurits Klint var med i den indledende træning og konkurrencerne i Sverige.

Især når man har sit udgangspunkt i Danmark byder disse ture på en masse rejseaktivitet og flytning fra det ene sted til det andet – selv om det er spændende og alle brænder for deres idræt, er det også hårdt for den enkelte.

Når der ikke er konkurrencer laves der forberedende skitræning hver dag, ligesom der skal laves vedligeholdende styrketræning – og i disse tider er indtagelse af korrekt kost vigtigt for at supplere med proteiner og vitaminer, som løberne jo ikke naturligt får af solen i denne tid.

Samtidig skal skole og studier passes og konkurrencedagene byder på et relativt hårdt mentalt pres på atleterne.

Sidst -. men ikke mindst – så skal ski og udstyr vedligeholdes – ligesom der hver dag er møder med video feedback eller gennemgang af konkurrenceprogrammet.

Ida og Thor præpererer ski i prepperummet på Hafjell under træningen.
Ida og Thor præpererer ski i prepperummet på Hafjell under træningen.

Disse ture og samlinger er hårde såvel fysisk som mentalt og det er derfor ekstremt vigtigt at mængden af træning og konkurrencer doceres rigtigt og individuelt af træner Jernej Koblar.

Jernej har således et særdels vågent øje til hver løber og har nu også sendt tre af løberne på juleferie med ordre om vedligeholdende barmarkstræning og god kost med fokus på masser af vitaminer.

Andre løbere kommer til Hafjell mellem jul og nytår og pudser formen af med nogen dages træning, inden det igen går løs for fuld damp med konkurrencer i Oslo og på Hafjell og træning på hjemmebanen i Hafjell i januar.

Konkurrencesæsonen er kulminationen på en lang opbygningsperiode med teknisk skitræning, masser af fysisk træning og test og samlinger på gletschere og indendørs træning i Italien, Østrig, Norge, Tyskland og Sverige.

Selv om alle løberne på holdet har gode og mindre gode dage er trenden for alle løberne generelt positiv, så løbere og alle der følger holdet glæder sig til fortsættelsen i det nye år.